Audientes offentliggjorde fredag efter markedsluk sin Q2/H1 2025-rapport. Som forventet var omsætningen i kvartalet beskeden (DKK 4 tusinde), men nye ordrer og andre markedsfremskridt danner grundlag for et stærkere andet halvår.
I juni indgik Audientes en aftale om ordrer på ca. DKK 0,8 mio. fra den strategiske partner SimplyJITH Holdings. SimplyJITH har hovedkvarter i Indien samt aktiviteter i både Dubai og Singapore og fungerer som en regional partner med adgang til både offentlige og private markeder. Ordrerne skal leveres og indregnes i omsætningen i Q3 og bliver dermed en vigtig milepæl i arbejdet med at etablere vækst i Indien, Mellemøsten og Asien.
Samtidig er selskabet rykket fremad på andre nøglemarkeder:
- Kina: Ven™ høreapparatet er på vej gennem den regulatoriske NMPA-godkendelse, et centralt skridt for adgang til et af verdens største høreapparats-vækstmarkeder.
- MENA-regionen: Partneren Audivista i Tyrkiet arbejder både med e-handelsinitiativer og offentlige sundhedssektorer i Mellemøsten og Nordafrika, herunder regulatoriske fremskrift og dialoger med myndigheder om ordrer og støttemuligheder .
- Europa og Japan: Nye e-commerce tiltag er lanceret, med Companion allerede live på Amazon UK samt i Japan via egen kampagneside.
Audientes arbejder samtidig på at styrke kapitalgrundlaget gennem en virksomhedsobligation på BEAM-markedet i Bulgarien, hvor målet er at hente op til DKK 15 mio. i september.
Selvom første halvår har været udfordrende på driften, giver de nye ordrer, regulatoriske fremskridt og e-commerce-lanceringer ifølge selskabet et klart løft i momentum. Audientes’ strategi er nu at bruge disse resultater til at sikre ny arbejdskapital, stabilisere driften og skabe vækst i H2 2025 og fremad.
No comments! Be the first commenter?