Med 10 års erfaring indenfor high-end B2B-markedet går BAR DJUS nu på børsen for at accelerere en allerede profitabel vækstrejse.
(sponsoreret)
Efter næsten fire år uden børsnoteringer på First North Danmark bryder BAR DJUS nu tørkeperioden og lader sig børsnotere. BAR DJUS er en dansk producent og leverandør af naturlige og uforarbejdede juice-ingredienser til high-end B2B markedet. Selskabet blev stiftet med en startkapital på blot 50.000 kroner tilbage i 2016 af Daniel Szylit, der fortsat er direktør i dag. Daniel Szylit kommer med en baggrund fra bankverdenen, hvilket har givet ham en finansiel disciplin, der har medvirket til sund drift og kommerciel bundlinje siden selskabets stiftelse.
BAR DJUS blev stiftet på baggrund af, at juiceindustrien i mange år, ifølge Daniel Szylit, har været præget af en række kompromiser, hvor smagen blev den helt store taber. Pasteurisering reducerer smagsoplevelsen og holdbarheden på produktet er kort – alt imens sæsonudsving skaber uforudsigelige prisniveauer. Daniel Szylit besluttede sig derfor for at stifte BAR DJUS, der nu komplementerer sektoren med sin unikke markedsposition.
Hvem er BAR DJUS?
BAR DJUS producerer økologiske og konventionelle ingrediensjuice, som nedfryses umiddelbart efter presning. Denne metode sikrer en høj og ensartet kvalitet samt lang holdbarhed på op til 2 år sammenlignet med 5–12 dage for friskpresset juice. Nedfrysningen gør det muligt for BAR DJUS at indkøbe citrusfrugter i højsæsonen, hvor kvaliteten er højest og priserne lavest, og kan dermed tilbyde sæsonens bedste smag året rundt og i perioder sænke råvareomkostningerne med op til 50%. Produkterne sælges udelukkende til HORECA-segmentet (hoteller, restauranter og barer), hvor de anvendes som ingrediens i cocktails, lemonade og madlavning.
Selskabets bestyrelse
Aktuelt har BAR DJUS 13 fuldtidsansatte samt en kompetent bestyrelse bestående af Henrik Busch, der er bestyrelsesformand med en fortid indenfor Magasin, Illums og Københavns Lufthavne. Derudover består bestyrelsen af Thomas Wad Jelle, der er bestyrelsens strategiske del med sin fortid i konsulentbranchen, mens han tidligere har været med til at vækste selskaber markant. Afslutningsvist sidder Søren Jacobsen i bestyrelsen, som har været med i BAR DJUS siden begyndelsen, og derfor har indgående kendskab til selskabet samt hotelbranchen. Philip Filipsen har over 25 års ledelseserfaring og sidder som selskabets finansdirektør med erfaring som CEO hos Freetrailer, som han var med til at vækste markant og gøre til en børssucces.
Den finansielle performance
BAR DJUS har leveret overskud i ni ud af ti regnskabsår, og har de sidste fire år haft en gennemsnitlig vækst på 29%. BAR DJUS endte 2025 med en omsætning på 20,3 mio. kroner og et EBIT på 859.403 kroner mod en omsætning i 2024 på 15,8 mio. kroner med et EBIT på 844.000 kroner. Ved udgangen af 2025 udgjorde selskabets egenkapital 4,8 mio. kroner. I 2028 forventer BAR DJUS, at omsætningen er steget til 45-60 mio. kroner med et EBITDA på 4,0-9,5 mio. kroner. I 2025 havde selskabet en bruttomargin på 54%, hvilket forventes at stige til 58% i 2028 som følge af investeringer i produktionen og bedre indkøb.
Efter en kapacitetsudvidelse I 2026 har BAR DJUS allerede øget produktionskapaciteten med 200% og melder, at de eksisterende faciliteter kan udvides med 500% svarende til et potentielt omsætningsniveau på 100 mio. kroner i nutidspriser. Den aktuelle børsnotering skal medvirke til at finansiere denne vækstfase, hvor BAR DJUS særligt har fokus på Tyskland, hvor der estimeres et marked på 1,5 mia. kroner.
BAR DJUS går nu på børsen
BAR DJUS går nu på børsen, og man kan derfor tegne nye aktier i tegningsperioden, der løber fra d. 11-27. maj. Minimumsudbuddet er på 8,1 mio. kroner, hvoraf 39% allerede er tegnet af 44 forskellige investorer. Selskabet har før børsnoteringen en værdiansættelse på 20 mio. kroner (pre-money). Maksimumudbuddet er på 16,1 mio. kroner, og vil værdisætte selskabet til 36,1 mio. kroner efter gennemført børsnotering.
Prisen for de nye aktier er 4,06 kroner pr. styk, og det kræves, at man som minimum køber 1.000 aktier svarende til et minimumsbeløb på 4.060 kroner. Tegningen af nye aktier kan ske gennem alle danske banker (med undtagelse af Saxo Bank), og afviklingen samt betalingen vil finde sted ultimo maj 2026, hvor pengene skal stå på depotet. Væsentligt er det, at alle de nuværende aktionærer har en lock-up (mellem 1 og 5 måneder), samt at bestyrelsen og Daniel Szylit har en lock-up på 12 måneder efter børsnoteringen. Første handelsdag for de nye aktier vil forventeligt være d. 9. juni 2026.
Du kan læse mere om BAR DJUS og selskabets børsnotering her eller se nedenfor.
No comments! Be the first commenter?