Månedligt følger jeg udviklingen i antallet af aktionærer på Nordnet og Avanza for de danske vækstbørsselskaber for at få indblik i retail-interessen blandt vækstbørsselskaberne.
Den seneste udvikling fremgår af søjlediagrammet nederst i denne artikel, som påviser, hvordan antallet af aktionærer på Nordnet og Avanza har udviklet sig den seneste måned fra den 2. april til den 2. maj 2026. Nordnet er aktiv på tværs af Norden, men eftersom selskaberne er danske, udgør en stor del af aktionærbasen formentligt danske investorer, mens Avanza indikerer interessen fra svenske investorer.
På Nordnet har Danish Aerospace Company, Trophy Games, Hove, Curasight og Donkey Republic oplevet den største tilgang af aktionærerne. Danish Aerospace Company har oplevet den største fremgang med 100 flere aktionærer, mens Trophy Games og Hove markerer sig i toppen med en fremgang på hhv. 61 aktionærer og 52 aktionærer.
På Avanza har kun 5 af aktierne oplevet en fremgang i antallet af aktionærer, hvilket gælder Initiator Pharma, Danish Aerospace Company, Hove, Swiss Properties Invest og Agillic. De resterende aktier har oplevet en flad eller faldende udvikling. Nederst er Freetrailer, som har oplevet en tilbagegang i antallet af Avanza-aktionærer på 41, men omvendt har fået 6 flere aktionærer på Nordnet. Det er således tredje måned i streg, hvor Freetrailer har mistet aktionærer på Avanza, men omvendt oplevet fremgang på Nordnet.
GomSpace er fortsat det danske vækstbørsselskab, der har flest aktionærer registreret på Nordnet med 14.533 aktionærer per 2. maj 2026. Dernæst finder vi Danish Aerospace Company, FluoGuide, Freetrailer og BactiQuant.

No comments! Be the first commenter?