Dataproces har i dag offentliggjort en ny kontrakt på selskabets SaaS-løsning MARS med en kommune i Jylland. Nu har i alt 54 kommuner købt ind på MARS-platformen.
Dataproces har over sommeren holdt fast i sit gode momentum i forhold til nye kontrakter, hvor selskabet nu har offentliggjort seks nye aftaler på tværs af Dataanalyser og selskabets SaaS-løsninger i juli 2025. Heriblandt er også den første kunde på den nye platform, KommuneProfilen.
Denne aftale markerede en vigtig milepæl for Dataproces, da platformen endnu ikke er lanceret, men forventes klar til efteråret 2025. KommuneProfilen er et resultat af et strategisk samarbejde mellem Dataproces og Index100 ApS omhandlende udviklingen af en ny softwareplatform til de danske kommuner. Platformen skal give kommunerne nye muligheder for at arbejde med nøgletal og analyser som grundlag for debat og beslutningsstøtte i kommunerne.
Efterfølgende har Dataproces nu indgået to aftaler på MARS-platformen, mens en større kommune på Sjælland har udvidet med MARC Helbredstillæg. Denne kommune var allerede kunde på MARC-platformen, og en udvidelse med en eksisterende kunde bliver kun offentliggjort, hvis den forventede årsomsætning herfra forventes at overstige 100.000 kroner. En anden kommune på Sjælland har desuden indgået en aftale på MARC Afstemning, mens en kommune har indgået en aftale på Dataanalyse. Kontrakter på Dataanalyse offentliggøres, når det forventede honorar overstiger 250.000 kroner.
Dataproces har således holdt fast i sit salgsmomentum over sommeren, og har endda offentliggjort flere nye kontrakter i juli sammenlignet med forrige måned, hvor der blev offentliggjort 5 nye kontrakter. Dataproces offentliggjorde desuden årsrapport i sidste måned, mens selskabet meddelte, at de ansætter en salgskoordinator for det tyske marked og dermed ruster organisationen til vækst syd for grænsen.
No comments! Be the first commenter?