Dataproces meddelte fredag eftermiddag, at endnu en kommune har indgået en kontrakt på deres nye softwareplatform – Kommuneprofilen.

Kontrakten er indgået med en kommune i Jylland, og blev således den anden kommune til at købe ind på den nye platform. Platformen skal give kommunerne nye muligheder for at arbejde med nøgletal og analyser som grundlag for debat og beslutningsstøtte i kommunerne. Målgruppen er bred og omfatter både politikere, forvaltning og borgere i kommunerne.

Kommuneprofilen er et resultat af et strategisk samarbejde mellem Dataproces og Index100 ApS, og den seneste melding er, at platformen forventes klar til efteråret 2025. Den første kommune på platformen blev offentliggjort i starten af juli, hvor en sjællandsk kommune underskrev en aftale om anvendelse af softwareløsningen.

Kommuneprofilen er blot et af de nye tiltag, som Dataproces har iværksat i løbet af kalenderåret 2025, hvor selskabet også har købt Boelplan, der giver en eksponering og ekspertise ift. det tyske marked, der er et interessant marked på længere sigt for Dataproces. Derudover har selskabet iværksat de indledende øvelser for at se på nærmere på det svenske marked, der også er strategisk interessant ift. videre ekspansion fra Danmark. Her forventes det, at der kan afholdes reelle kundemøder i løbet af kalenderåret 2026.