Dataproces har i dag meddelt, at de ansætter en salgskoordinator for det tyske marked og dermed ruster organisationen til vækst syd for grænsen.
Dataproces annoncerede tilbage i februar, at selskabet udover fortsat fokus på det danske marked justerede strategien med fokus på strategiske partnerskaber, opkøbsmuligheder og vækst på nye markeder. Det resulterede i, at Boelplan blev opkøbt i april, og dermed fik Dataproces adgang til det tyske marked, hvor selskabet pt. har aftaler med seks kommuner. Disse kunder vil i det daglige fortsat blive serviceret af en faglig konsulent, som nu er ansat i Dataproces.
Produktet der anvendes i de tyske kommuner, er Boelplans løsning til analyse og fremskrivning af den demografiske udvikling. Kommunerne bruger prognoserne til bedre at kunne planlægge og budgettere, når det gælder den økonomiske udvikling og behovet for f.eks. skoler og dagtilbud. Løsningen vil senere blive lagt over på den softwareplatform, Dataproces har udviklet og som i dag bruges af hovedparten af danske kommuner.
Administrerende direktør hos Dataproces, Michael Binderup, udtaler:
Ambitionerne er imidlertid langt større og derfor har vi nu rekrutteret en koordinator til salget på det tyske marked. Vi har ansat en medarbejder, der har tysk som modersmål og som kender kulturen. Tidligere på året hyrede vi en forretningsudvikler, som udover at arbejde med nye markeder og forretningsområder også varetager opgaven som landechef for Tyskland. Planen er, at der senere skal ske yderligere ansættelse i takt med at forretningen i Tyskland udvikler sig. Vi anser demografiprognoser og kapacitetsplanlægning for at være et universelt behov, som alle kommuner har. Derfor tror vi også på, at dette forretningsområde kan bare vejen for Dataproces på nye markeder.
No comments! Be the first commenter?