FOM Technologies har lanceret et unikt digitalt læringsmiljø designet til at styrke forskere, ingeniører og videnskabsfolk, der arbejder med selskabets slot-die udstyr og teknologi.

Den nye online platform hedder FOM coatLAB, og tilbyder tutorials af høj kvalitet med det formål at støtte både nybegyndere og erfarne brugere af FOM-udstyr. Platformen vil indeholde et omfattende spektrum af viden om slot-die-coating og selskabets teknologi, og tutorials vil spænde fra instruktion af samling af slot-die-hoveder til oplæg om at mestre avancerede coating teknikker.

Abonnenter på platformen kan udforske grundlæggende vejledning i FOM-hardware og -software, tutorials, om slot-die-coating, fejlforebyggelse og fejlfinding, coating eksempler med trinvise instruktioner og indhold på professionelt niveau, herunder overfladespændingsfysik, indstillinger for coating optimering samt grundlæggende materiale forskningsprincipper. Medlemskab giver derudover prioriteret support fra selskabets Science & Learning (S&L) og Service Lifecycle Management (SLM) teams, hvilket sikrer hurtig assistance, når det betyder mest.

Med FOM coatLAB udvider FOM sin forretning fra leverance af maskiner til også at omfatte adgang til praktisk vejledning og udvikling for selskabets netværk af globale kunder. Medlemskab koster fra 990 euro om året svarende til knap 7.400 kroner og op til 4.900 euro om året svarende til ca. 36.500 kroner om året afhængigt af hvilken pakke, man køber.