FOM Technologies har i dag offentliggjort, at selskabet er blevet udvalgt som finalist til den amerikanske CleanTech Alliance Award 2025.

FOM Technologies er blevet udvalgt som én af de fire finalister til CleanTech Alliance Award 2025 i kategorien Emerging Company. CleanTech Alliance er et af Nordamerikas mest indflydelsesrige industrinetværk, og repræsenterer over 1.200 medlemsorganisationer, der arbejder indenfor vedvarende energi, miljøinnovation og bæredygtig produktion. Prisuddelingen fandt sted den 5. november i Seattle, Washington.

De årlige priser hylder virksomheder med konkrete fremskridt mod en renere og mere robust fremtid, hvor årets finalister blev udvalgt på baggrund af deres innovation og fremskridt indenfor clean-tech sektoren.

Selvom FOM Technologies ikke vandt prisen, er nomineringen et bevis på selskabets voksende rolle som teknologipartner i det amerikanske cleantech-miljø. Selskabets administrerende direktør Michael Stadi udtaler:

At vi som mindre dansk selskab bliver udnævnt til finalist i en stor Amerikansk Cleantech Award styrker vores daglige arbejde og troen på at vi udvikler innovative løsninger og produkter indenfor materiale forskning der fremmer cleantech-sektoren. Vores udstyr spiller en rolle i at muliggøre hurtigere og mere skalerbare gennembrud, og nomineringen afspejler den dybe ekspertise, vores forskere bringer til de kunder, vi støtter hver dag.

Sidste måned offentliggjorde og gennemførte FOM Technologies en fortegningsemission, hvor selskabet hentede 21,6 mio. kroner. Den friske kapital skal blandt andet anvendes til at styrke selskabets kapitalstruktur, opbygning af nye globale salgskanaler, styrkelse af arbejdskapitalen for hurtig levering af produkter samt arbejdet med udvikling.