FOM Technologies har modtaget en ordre fra ét af kun tre amerikanske nationale forsvarslaboratorier.
FOM Technologies meddelte i slutningen af juni, at selskabet udvidede anvendelsesområdet for sin teknologi til også at omfatte forsvarsindustrien. Dette har nu resulteret i en ordre fra et amerikansk forsvarslaboratorium, som markerer virksomhedens femte amerikanske nationale laboratoriekunde og dets første forsvarsfokuserede nationale laboratorium.
Ordren inkluderer avanceret slot-die-coating udstyr i laboratorieskala, som vil blive integreret i avancerede materialeforsknings- og udviklingsaktiviteter – der understøtter forskning i krydsfeltet mellem national sikkerhed og nye forsvarsteknologier. Med dette nye engagement styrker FOM Technologies yderligere sin position som en betroet teknologipartner på tværs af amerikanske offentlige forskningsinstitutioner, især dem, der er i spidsen for materialevidenskab og skalerbar forsvarsinnovation.
Topledelsen vil sikre øjeblikkelig levering, og Martin Kiener, administrerende direktør for FOM Technologies Inc., udtaler:
Denne ordre markerer vores femte amerikanske nationale laboratorie kunde efter levering af udstyr og samarbejder med Argonne, Los Alamos, Oak Ridge og Pacific Northwest National Laboratory (PNNL), men det er vores allerførste inden for den amerikanske forsvars forskning.
Det gennemsnitlige nationale laboratorium beskæftiger mellem 5.000 og 15.000 medarbejdere og har årlige forskningsbudgetter i milliarder af USD, så de repræsenterer virkelig toppen af isbjerget indenfor amerikansk innovation. Baseret på succesen med tidligere partnerskaber er vores forventninger til samarbejdet med dette U.S. National Defense Lab meget høje.
No comments! Be the first commenter?