Biotekselskabet PILA PHARMA der udvikler en alternativ pille til behandling af fedme og type-2 diabetes, har meddelt, at selskabet henter kapital gennem en næsten 100% garanteret fortegnings emission af units for omtrent 20 mio. SEK. I emissionen følger der optioner (TO2) med, der potentielt tilfører firmaet yderligere 60 mio SEK i Februar 2026.

Firmaet har bedømt det nødvendigt at finansiere en betydelig satsning med henblik på at fremlægge en datapakke inden for fedme – dvs. at opnå proof-of-concept i fedme både i dyr og hos mennesker. Det opnås som udgangspunkt ved et eller flere rottestudier efterfulgt af rene fedme studier i mennesker der lever med fedme men ikke følgesygdomme som diabetes. Industrien har i de senere år bevæget sig aktivt mere imod alternative løsninger til GLP-1 som fremtiden til fedme markedet og PILA PHARMA er overbeviste om at lægemiddelskandidaten XEN-D0501 kan skille sig markant ud her.
Firmaets direktør Gustav H. Gram har for nyligt deltaget i en svensk finanspodcast 10X og præsenteret hos investeringsmediet Direkt Studios hvor han fortalte i dybden om PILA og muligheden i segmentet.

Firmaet har valgt en emissions model der sænker risikoen for investorer up-front men har betydelige incitamenter på mellem-lang sigt. Ved at tage et mindre beløb ind til start vil firmaet generere rene fedme data i rotter. De optioner (TO2) som investorer får med ved køb af units i emissionen vil herefter kunne indløses til 2 aktier per option, på bagkant af de potentielle proof-of-concept data. Med en maksimal pris på 3 SEK per aktie, håber PILA PHARMA at kunne få yderligere 60 mio. SEK i finansiering til et efterfølgende rent fedme studie i mennesker.

Det kan altså anses som en to-delt finansiering hvor at den første 1/3 del finansieres nu til potentielt afgørende rotte studier der skal definere lægemiddelskandidatens potentiale i ren fedme. Hvis data falder positivt ud vil der være en potentiel stor upside for de investorer der sidder med optioner.

Med over 50% forhåndstegning fra eksisterende aktionærer, bestyrelse og ledelse har der været stor support og med yderligere garanti dækning er emissionen dækket til 99,87%. Garanti kompensationen er kun på 10% betalt i units hvilket er meget fordelagtigt for firmaet og betragteligt lavere end hvad der ellers ofte ses i emissioner som disse. Det har i senere år været næsten utopi at biotek selskaber får fuldtegning i kapitalrejsninger hvorfor det er et markant statement om interessen i firmaet.

OMKRING EMISSIONEN:

Selve emissionen er en unit emission. Hver unit består af en ny aktie og en TO2 warrant / option.
Tegningsprisen er 2 SEK per unit.

Tegningsperioden løber fra den 1. juli 2025 til og med den 15. juli 2025. Hvis ikke man vælger at udnytte sin tegningsrettighed, vil man som investor maksimalt blive udvandet med 26,92%. Dette kan kompenseres for ved at sælge sine tegningsrettigheder, såfremt man ikke ønsker at udnytte sine tegningsrettigheder.

For TO2 warrants/optioner gælder det, at disse giver mulighed for at tegne 2 nye aktier i PILA PHARMA i udnyttelsesperioden fra den 5. februar 2026 til og med den 15. februar 2026. Tegningskursen vil være 70% af den volumenvægtede gennemsnitspris i de 10 forudgående handelsdage, dog med en minimumskurs på 1,5 SEK og en maksimumskurs på 3 SEK.

PILA PHARMA vil i tilfælde af en overtegning have mulighed for at udstede op til 4.963.773 yderligere units, der vil indbringe op til 9,9 mio. SEK yderligere før omkostninger. I tillæg til dette vil det potentielt også kunne tilføre 19,8 mio SEK ekstra i warrant/options indløsningen i Februar 2026.
Firmaet vil som udgangspunkt udnytte denne mulighed ved overtegning. I lyset af at kapitalrejsningen er næsten 100% fuldtegnet igennem eksisterende aktionærer og garanter, virker det plausibelt at kunne opnå overtegning.

For mere information omkring kapitalrejsningen henviser PILA PHARMA til deres dedikerede kapitalrejsningsside hvor at prospektet også kan findes: https://pilapharma.com/rights-issue/
Dertil vil firmaet være meget aktive på dets youtube kanal og sociale medier med videoer, instruktioner og guides til hvordan man kan deltage i kapitalrejsningen.