FluoGuide har udviklet FG001, som er et billeddannende middel, der får kræftvæv til at lyse op under operation. Et investigator-initieret studie har nu præsenteret lovende resultater for det innovative stof.

I det kliniske studie er FG001 er anvendt hos patienter med meningiom og formodet lavgradig gliom. Meningeom er en langsomt voksende type hjernetumor, der udgår fra hjernens hinder, mens lavgradig gliom en type hjernetumor, der udgår fra hjernens støtteceller, og ofte rammer yngre voksne. I begge tilfælde er kirurgi den primære behandlingsform, men fuldstændig fjernelse kan være vanskelig, da tumorvæv kan ligge tæt på kritiske hjerneområder og ligne normalt væv.

FG001 undersøges som et billeddannende middel hos voksne, der gennemgår kirurgi for meningiom eller formodet lavgradig gliom. Der planlægges at inkludere 20 patienter i hver gruppe, og de foreløbige resultater inkluderer de første 10 patienter i hver gruppe.

De foreløbige resultater inden for meningiom inkluderede 5 mænd og 5 kvinder med en gennemsnitsalder på 59 år. Hos alle 10 patienter observerede forskerne synlig fluorescens i tumorer, og FG001 viste høj følsomhed for påvisning af både tumorvæv og invasion i meninges (den såkaldte dural tail). Den potentielle fordel ved at bruge FG001 ved meningiom-kirurgi er muligheden for at skræddersy fjernelsen af tumor og kun fjerne de dele, hvor der er invasion af tumorceller. Dette kan mindske risikoen for tilbagefald og samtidig reducere komplikationer.

FG001 er også testet hos 10 patienter med lavgradig gliom, og hos 9 af disse kunne kirurgerne se lysende områder i operationsfeltet, også selvom MR-scanningerne inden operationen ikke viste tegn på kontrastoptagelse. Det tyder på, at FG001 virker, selv når blod-hjerne-barrieren ikke er brudt, hvilket gør stoffet særligt interessant for denne tumor-type og som et generelt stof til brug for alle hjerne tumor.

De foreløbige resultater fra den investigator-initierede undersøgelse bliver nu præsenteret på tre internationale konferencer: først den 6. oktober ved EANS i Wien, dernæst The Tumor Section Symposium i Los Angeles og til sidst EANO i Prag.

Jane Skjøth-Rasmussen, der er overlæge ved Neurokirurgisk Afdeling på Rigshospitalet i København, og står i spidsen for undersøgelsen, udtaler:

Der er et stort udækket behov for visualisering af disse tumorer under operation, og de foreløbige data fra vores undersøgelse af FG001 til at vejlede kirurgi hos patienter med meningiom og ikke-kontrastopladende lavgradig gliom er meget opmuntrende.