Q-Interline udbyder aktuelt nye aktier, hvor både nuværende og nye aktionærer har mulighed for at tegne aktier og deltage i den næste vækstfase.

(sponsoreret)

Q-Interline blev stiftet tilbage i 1996 og børsnoteret i november 2021, hvor der kunne tegnes aktier i kurs 5. Nu har eksisterende såvel som nye aktionærer mulighed for igen at tegne aktier – denne gang i kurs 3, hvor selskabet ved en fuldtegnet emission vil opnå et bruttoprovenu på 18,1 mio. kroner, hvoraf 12,3 mio. kroner allerede er forhåndstegnet.

Q-Interline er førende indenfor optimering af produktionsprocesser i fødevareindustrien og landbrugssektoren. Dette gøres ved at levere nøjagtig og hurtig analyseteknologi, som sikrer vished om indhold, kvalitet og sikkerhed i hele værdikæden, hvilket er essentielt i en sektor, der er kendetegnet ved en høj grad af regulering og behov for kvalitetssikring og sporbarhed. Q-Interline muliggør ligeledes mere bæredygtig anvendelse af klodens råvarer, der anvendes til fødevareproduktion. Selskabet leverer både analysesystemer til fødevare- og ingredienssektoren, i foder- og landbrugsindustrien samt i konfekture- og mejeriindustrien, hvor de ses som værende en innovativ og pålidelig leverandør i et marked, der ventes at vokse med 6-8% årligt og i 2030 udgøre ca. 6 mia. kroner.

Q-Interline har et globalt distributørnetværk og sælger derfor analyseinstrumenter i hele verden. I 2024 stiftede Q-Interline et datterselskab i USA, som er et af selskabets store fokusområder. Senest har selskabet etableret et lokalt kontor i Storbritannien for at øge sin lokale tilstedeværelse.

Tidligere på året måtte Q-Interline nedjustere sine forventninger til regnskabsåret som følge af forsinkede nøgleaftaler, usikre markedsforhold i særligt USA samt manglede salg af analysesystemer i første halvår. For regnskabsåret 2025 forventer Q-Interline nu en samlet omsætning i intervallet 40,0 til 47,0 mio. kroner med et EBIT-resultat på -7,0 til -12,0 mio. kroner. Q-Interline forventer at offentliggøre årsrapport for 2025 d. 12. marts 2026.

Siden Q-Interline blev børsnoteret tilbage i 2021, har selskabet investeret massivt i sin egen organisation i Tyskland, Frankrig, Storbritannien og USA samt etableret stærke salgs- og supportteams i selskabets nøglemarkeder. Resultatet af dette har været en markant vækst i omsætning og tilbagevendende indtægter, en solid pipeline af projekter samt øget markedsandele i en ellers reguleret sektor.

Som nævnt udbyder Q-Interline nu nye aktier som første skridt ind i selskabets næste vækstfase. Emissionens formål er at styrke kapitalgrundlaget samt accelerere vækststrategien, hvis fokus er at skabe profitabel vækst baseret på eksisterende datterselskaber og kundesegmenter, udbygge samarbejdet med den etablerede kundebase samt et øget fokus på software, supportaftale og forbrugsdele. Q-Interline forventer at selskabets skalerbare forretningsmodel, som følge af den næste vækstfase, vil være profitabel inden for 12-24 måneder samt have et positivt cash-flow inden for 12 måneder. På længere sigt forventer selskabet en EBIT-margin på +10%. Alene ved tegning af minimumsudbuddet vil Q-Interline have tilstrækkelig driftskapital til mindst de næste 12 måneder ved det nuværende aktivitetsniveau samt være i stand til at realisere sin strategi for salg og udvikling af nye ARR-koncepter.

Den aktuelle emission er sikret, da 27 eksisterende og nye investorer samt personer med nær tilknytning til Q-Interline har garanteret minimumsudbuddet. Tegningsperioden løber fra d. 19. november til d. 2. december 2025. Alle registrerede aktionærer per 14. november har fået tildelt én tegningsret for hver aktie, man ejede. Der kræves tre tegningsretter til at tegne én ny aktie. Er man derimod ny aktionær, har man mulighed for at udfylde et bindende købstilsagn og dermed få tildelt eventuelle resterende aktier, hvis ikke alle aktier tegnes af eksisterende aktionærer. Dette skal gøres senest d. 27. november via Nordnet eller d. 28. november via øvrige banker.

Q&A med selskabets CEO med fokus på kapitaltilførsel og fremtidsudsigter

Selskabets CEO, Martin Roithner Henriksen, har sagt ja til at svare på mine spørgsmål i forbindelse med emissionen, og ligeledes givet jer mulighed for at stille spørgsmål til selskabet. Først og fremmest ønsker jeg at belyse, hvordan selskabet står i dag sammenlignet med sidste år, hvor Q-Interline ligeledes foretog kapitalforhøjelser. I denne sammenhæng er det også interessant at se ind i, hvordan den nuværende kapitalforhøjelse vil have betydning for Q-Interlines udvikling og rejse mod break-even. Derudover har jeg valgt at sætte fokus på selskabets seneste initiativer og dermed hvilken fremtid, Q-Interline ser ind i.

I foretog ligeledes to rettede emissioner sidste år, der sikrede jer henholdsvis 10,1 mio. kroner i nettoprovenu og 10,0 mio. kroner i bruttoprovenu. Hvad er pengene blevet brugt til, og hvordan står Q-Interline i dag i forhold til seneste emission?

Provenuet fra emissionen sidste år er hovedsageligt gået til at opbygge vores markedsposition og organisation i USA og i Storbritannien, som vi etablerede i henholdsvis 2024/2025. Vi har fortsat investeret i en række markedsaktiviteter og ikke mindst i demo-systemer.

 

Forventer I, at den nuværende kapitalforhøjelse vil vække jeres kapitalbehov indtil break-even om 12-24 måneder?

Med det nuværende aktivitetsniveau forventer vi, at den nuværende kapitalforhøjelse kommer til at dække vores behov frem til break-even om 12-24 måneder. Vi forventer at have positivt cash-flow fra driften i 2026.

 

Hvad forventer I, at jeres amerikanske datterselskab samt det nyligt etablerede kontor i Storbritannien vil bidrage med i den nye vækstfase?

Markedet for analysesystemer i USA er kolossalt. Vi kan se, at den enkelte virksomhed har betydeligt flere produktionsenheder fordelt over hele USA i modsætning til markederne i Europa. Et typisk mellemstort mejeriselskab i Europa ejer 8-10 produktionsenheder, hvor et mellemstort amerikansk mejeriselskab typisk ejer 20-30 produktionsenheder. Vi har derfor meget store forventninger til væksten fra vores amerikanske datterselskab, hvor vi på nuværende tidspunkt allerede har et antal lovende demo-projekter med et anseligt potentiale kørende.

 

Hvordan vurderer I fremtidsudsigterne for markedet og Q-Interline, når vi ser 5-10 år ud i fremtiden?

Markedet for avancerede analysesystemer er enormt stort og tilmed støt voksende. Vi har igennem de seneste fire år investeret tungt i at udbygge vores virksomhed og organisation. Vi har udført en række demo-projekter og efterfølgende vundet ordrer hos globale giganter indenfor fødevare-og mejerisektoren. Historisk set ved vi, at når først vi har fået foden indenfor døren hos kunderne, etableres og opbygges et mangeårigt samarbejdet med disse kunder i form af faste supportaftaler, køb af software licenser og ikke mindst forbrugsartikler. På den baggrund forventer vi os en stærk driftsindtjening, når vi ser bare 3-5 år ud i fremtiden. På længere sigt (5-10 år), bliver USA forventeligt lige så stort et marked for os, som resten af Europa til sammen.  

 

Hvis du ønsker du at tegne aktier i Q-Interline, kan tegningsblanketten findes her.

Har du spørgsmål til Q-Interline? Så kan du udfylde nedenstående formular, og så vil vi hos Vækstaktier sørge for, at spørgsmålene kommer videre til selskabet