Shape Robotics har indgået en stor aftale med en førende europæisk IT-integrator, der har en estimeret kontraktværdi på 32 mio. euro svarende til 239 mio. kroner.
Shape Robotics har fornyeligt annonceret, at selskabet har underskrevet en Sale Purchase Framework Agreement med en førende europæisk IT-integrator. Kontrakten har en samlet værdi på 32 mio. euro, og man forventer allerede at kunne indtægtsføre over 10 mio. euro fra november 2025.
Aftalen er baseret på, at Shape Robotics fremadrettet vil levere avanceret STEAM/AI-laboratorieudstyr til polske offentlige skoler via statsligt udbud. Udstyret skal bruges til at styrke undervisningen i naturvidenskab, teknologi, ingeniørfag, kunst og matematik. Det gælder, at hver gang Shape Robotics vinder et udbud, udløses en købsordre under rammeaftalen.
Shape Robotics ønsker at eksekvere store offentlige kontrakter på tværs af flere europæiske markeder, uden at blive begrænset af likviditet eller lokale finansieringsproblemer. For at understøtte denne skalering, har Shape Robotics valgt at gennemføre en større likviditetsomstrukturering, hvis mål er at centralisere koncernens finansiering og betalingsstrømme, fjerne kreditbegrænsninger og sikre hurtig kapitalførsel til projekter i blandt andet Polen, Rumænien og Moldova.
Hensigten er at reducere antallet af flaskehalse og på den måde øge selskabets mobilitet og mulighed for et langsigtet europæisk markedslederskab. Selskabets CEO, Mark-Robert Abraham udtaler:
Denne aftale er et stærkt bevis på koncernens evne til at levere i stor skala inden for det europæiske offentlige uddannelsesområde. Med indtægtsføringen allerede sat til at begynde denne måned og med en pipeline til en værdi af over 32 millioner euro alene i Polen, mobiliserer vi nu fuldt ud vores finansielle struktur for at accelerere væksten og sikre leveringssikkerheden. Denne nye finansieringsstruktur – kombineret med vores dokumenterede konkurrenceevne – vil danne grundlaget for langsigtet markedslederskab i Europa.
No comments! Be the first commenter?