Det er blevet weekend, og vi kan se tilbage på ugens udvikling blandt de danske vækstbørsselskaber, hvor Curasight fortsætter sidste uges stigning.

Risk Intelligence slutter ugen med en kursstigning på 30% efter selskabet har indgået aftale med en europæisk søfartsmyndighed om adgang til deres Risk Intelligence System samt efterrretningsrapporter. Aftalen styrker virksomhedens kundebase inden for maritim sikkerhed, og afspejler 25 års opbygget tillid hos både offentlige og private kunder. Den meget store kursstigning kan skyldes lav handelsvolumen, mens licensen vil påvirke selskabets ARR fra Q2 2026.

WindowMaster har vundet en stor kontrakt om at opgradere et styresystem i et hollandsk konservatorium, hvor ældre controllere udskiftes med nye enheder, og systemer integreres med bygningens nye centrale BMS-system. WindowMaster leverede oprindeligt komponenter til konservatoriet i 2006, og projektet markerer derfor et fortsat langsigtet partnerskab. Projektet forventes afsluttet ved udgangen af 2026.

Scandinavian Medical Solutions har gennemført et salg af en brugt PET/CT-scanner til en eksisterende kunde i USA. Scanneren er indkøbt i Asien via selskabets nye og udvidede indkøbskanaler, som har muliggjort en effektiv udnyttelse af globale sourcing-muligheder. Ordren har en værdi i intervallet 2,0-3,5 mio. kroner og påvirker ikke den udmeldte guidance for 2025/26. Selskabet slutter ugen med en kursstigning på 8%.

Dataproces har udmeldt guidance for det kommende regnskabsår 2026/27. Selskabet forventer en omsætning i intervallet 50-53 mio. kroner med en ARR-vækst på 10-15%, et EBITDA på 15-17 mio. kroner og et EBIT på 7-9 mio. kroner. Selskabets fokus er på skalering i Danmark og Tyskland inden for planlægnings- og kapacitetsstyring. Dataproces har ligeledes justeret sin politik for investorkommunikation, hvor selskabet fremadrettet vil offentliggøre en månedlig opdatering om dets salgsaktiviteter i Danmark.

Freetrailer har udvidet sit IKEA-samarbejde i Tyskland med 139 nye trailere til i alt 289 trailere på tværs af IKEA-butikker. I sommeren 2026 forventes samlet set over 800 trailere i Tyskland, og ekspanderer derfor betydeligt i Europas største økonomi. Freetrailer har ligeledes offentliggjort trafiktal for maj 2026, hvor selskabet vækstede sine udlejninger med 25,2% til 198.248 udlejninger og slog ligeledes din rekord for antal udlejninger på én dag, hvor den nye rekord nu er 10.311 udlejninger.

Blandt ugens andre nyheder kan nævnes, at BAR DJUS har gennemført sit aktieudbud hvor samlet 1.515 investorer har foretaget en overtegning på 47%, hvor aktierne har første handelsdag tirsdag d. 9. juni. Q-Interline har præsenteret en ny strategi, der sætter retningen for en fokuseret vækstrejse med Europa som primært marked