WindowMaster meddeler i dag, at selskabet har vundet en række nye kontrakter i Nordamerika efter to succesfulde uger.
De nye kontrakter omfatter en skole i New York City, fem skoler i Long Island, en skole i Californien, en skole i Ontario og en kontorbygning i Toronto. Projekterne omfatter primært renovering af den eksisterende vinduesautomatisering, bortset fra de to canadiske projekter, der begge er nybyggeri med integration af WindowMasters avancerede NV Embedded®-løsninger.
Disse projekter vil forbedre indeklimaet for studerende, skabe sundere læringsmiljøer og samtidig forbedre energieffektiviteten. De nye kontrakter understreger et stærkt momentum på det nordamerikanske marked samt WindowMasters strategiske fokus på at udvide tilstedeværelsen i USA.
WindowMaster offentliggjorde i sidste uge halvårsrapport for årets første seks måneder. Trods en tilbagegang i omsætningen og driftsresultatet beskrev selskabet, at tidlige data for juli og august indikerer en stigende aktivitet på tværs af regioner. De positive udsigter medvirker til, at WindowMaster generelt er optimistisk for regnskabsåret 2026.
No comments! Be the first commenter?