Brain+ kunne i går meddele, at de succesfuldt har fået implementeret ISO 13485, der er et såkaldt Quality Management System (QMS). En sådan certificering er et krav for udvikling og kommercialisering af Digital Therapeutics samt et kvalitetsstempel overfor kommercielle partnere, og kunder.

Dette skridt er en vigtig milepæl for Brain+´ vej til at blive en moden leverandør af softwarebaserede medical devices i sundhedsindustrien indenfor alzheimers og andre former for demens. Mange større potentielle kunder inden for sundhedssektoren har det som et krav, at produkterne skal være omfattet af et ISO 13485 QMS til kvalitetssikring, da de herigennem får større sikkerhed for, at de får fat i kvalitetsprodukter.

Brain+ har i dette kvartal lanceret deres første produkt, CST-Therapist Companion, der ligeledes forventes at blive lanceret i Tyskland i Q2 2023. Quality Management Systemet stiller Brain+ stærkere i forhold til at opnå betaling via centraliserede betalere i Tyskland.

Brain+ afholder den 22. december fra 16:30 til 17:00 et webinar, hvor der gives et indblik i de kommercielle aktiviteter og planer samt gives en opdatering på produktudviklingen, pipeline projekter og partnerskabsaktiviteter. Tilmeldingen kan ske gennem følgende link.