FOM Technologies meddelte her til morgen, at de har indgået en samarbejds- og distributionsaftale med af en verdens ledende handskerums producenter M. Braun Inertgas Systems GmbH i Tyskland.

Det tyskbaserede M. Braun Inert gas Systems GmbH opererer globalt, og har specialiseret sig i handskerums-systemer, vakuumaflejring, inertgas rensere, opløsningsmiddel rensere samt øvrige tilpassede løsninger til ædle luftarter.

Ifm. dagens nyhed udtaler FOM Technologies’ CEO, Michael Stadi:

Vi er ydmyge og stolte over, at en af verdens førende handskerums producent har ønsket at indgå en aftale om samarbejde og distribution af vores technologi. M. Braun er ledende I verden indenfor ædle gas systemer og vi ser frem til at opbygge og styrke samarbejdet med M. Braun’s globale team samt deres globale distributionsnetværk.

M. Braun vil markedsføre og sælge produkter fra FOM Technologies til Tyskland, Østrig, Schweiz, USA, Canada, Brasilien og Sydkorea og dækker derfor et stort geografisk område.

Ifølge M. Braun er der en god synergi mellem de to selskabers teknologier og produkter, hvilket skaber et godt fundament for samarbejdet.

Læs mere om samarbejdet her.