Inden sommerferien meddelte FOM Technologies, at de ville sætte turbo på udvidelse af den organisatoriske platform. Det har i dag resulteret i en udvidelse af ledelsesteamet med ansættelse af Michael Bjerregaard Andersen.

Med titel af CSO (Chief Sales Officer) får Michael Bjerregaard Andersen det fulde globale salgsansvar i FOM Technologies. Michael Bjerregaard Andersen har en mangeårig erfaring med salg af højtavancerede tekniske maskiner og udstyr, og kommer fra en stilling som Sales Director hos det tyske Syntegon Technology (tidligere Bosch Packaging Technology), som er verdens største producent af maskiner og udstyr til den farmaceutiske industri. Michael Bjerregaard Andersen er uddannet maskinteknikker, har en HD i udenrigshandel samt en MBA.

Martin Kiener som er stifter af FOM Technologies, og som tidligere har ledet salgsaktiviteterne i selskabet, vil fortsat have ansvar for salg til selskabets strategiske kunder, men vil derudover som CIO (Chief Innovation Officer) ligeledes have det fremtidige ansvar for innovation i selskabet. CEO Michael Stadi udtaler:

Vi er meget stolte og glade for at kunne tiltrække så stærk og erfaren en kompetence som Michael Bjerregaard Andersen til at lede vores globale vækstrejse på salgssiden. Sammen med Martin Kiener og det øvrige salgsteam er vi nu klar til at vokse vores globale aktiviteter væsentligt herfra.