FOM Technologies kan nu sætte et dansk flag i endnu et oversøisk marked efter Federal University of Technology Owerri (FUTO) i Nigerias hovedstad har givet tilsagn om køb af udstyr hos FOM Technologies.

Selskabets avancerede slot-die coating teknologi skal nu bistå sammenslutningen ACE-FUELS (African Center of Excellence in Future Energies and Electrochemical Systems) i organisationens langsigtede og i afrikansk sammenhæng banebrydende forskning inden for lagring og konvertering af vedvarende energi til befolkningerne syd for Sahara.

ACE FUELS indviede for nylig et topmoderne forskningslaboratorium, udstyret med innovativ teknologi til banebrydende eksperimenter inden for udnyttelse, lagring og konvertering af vedvarende energi. Gennem leverance af udstyr vil FOM understøtte ACE-FUELS i at nå sin mission om at drive udviklingen og implementeringen af rene energiteknologier i Nigeria og Afrika syd for Sahara – og dermed adressere den kritiske regionale udfordring med energiadgang og pålidelighed.

Gennem den præcision, skalerbarhed og reproducerbarhed, som kendetegner FOM’s slot-die coating systemer, får materialevidenskabelige forskere på ACE-FUELS nu mulighed for at accelerere gennembrud fra laboratorie til energikonvertering og ultimativt levere billig og grøn energi til millioner af afrikanere. FOM Technologies produkter kan gennem denne ordre få mulighed for at understøtte regionens ambitioner om en sund fremtidsudvikling med demokratiseret adgang til energi for både befolkningen og virksomheder med mindst muligt negativ påvirkning af lokalmiljøet.

Peter Skade, salgsdirektør hos FOM Technologies, kommenterer aftalen:

Ordren fra ACE-FUELS hos FUTO er en milepæl for salg af udstyr til den del af verden. Brug af vores maskiner til banebrydende forskning inden for vedvarende energi i Afrika syd for Sahara stemmer perfekt overens med vores mission om at accelerere innovation gennem vores teknologi.

FOM Technologies offentliggjorde tidligere på ugen nyheden om en kontrakt om levering af deres flagskibs produkt for slot-die coating maskiner til Nordamerika, og i morgen den 14. august forventes selskabet at offentliggøre halvårsrapport for årets første seks måneder.