Freetrailer har i dag meddelt, at de udvider samarbejdet med den svenske byggematerialekæde, Beijer Byggmaterial. Det betyder, at Freetreailers service nu bliver stillet til rådighed for kædens 83 byggecentre over hele Sverige.

Beijer Byggmateriel indgår i STARK Group, og benytter allerede Freetrailers service i sine varehuse i Bromma, Märsta og Uppsala, men kommer fremover til at tilbyde Freetrailers service i de resterende 80 byggecentre.

Det udvidede samarbejde er godt for Freetrailers udbredelse i Sverige, og ifm. dagens nyhed udtaler selskabets Country Manager i Sverige, Johan Wijkander:

Jeg er glad og stolt over, den nye rammeaftale med Beijer Byggmaterial, som betyder at vi nu kommer til at tilbyde vores selvbetjeningsløsning til hele Beijer Byggmaterial kæden. Vi opfatter det som en klar anerkendelse af vores koncept, at Beijer har valgt at indgå en landsdækkende rammeaftale med os, efter at vi har serviceret 4 af kædens Byggevarehuse den seneste tid.

Samtidigt er det en stor glæde for os, at Freetrailer i Sverige kan tilføje en byggemarkedskæde som partner. Freetrailer konceptet vil være med til at markedsføre Beijer i lokalområdet, samtidigt med at det giver Beijers kunder en 100% selvbetjent transportløsning. Beijer Byggmaterial har en stærk markedsposition på det Svenske marked, og vi glæder os meget til at udbrede Freetrailer konceptet sammen.