Det danske SaaS-selskab, Hypefactors meddelte i lørdags, at de i dag lancerer Hypefactors næste generation af deres Reputation AI.

Opdateringer i den nye generation, skal være med til at give højere nøjagtighed, præcision og automatisering til deres brugere.

Den nye Reputation AI er lavet på dobbelt så mange data, som den tidligere generation. Det giver nogle nye muligheder for brugerne. Den tidligere generation havde primært fokus på PR/kommunikations – og brugssager, og den nye AI åbner op for andre forretningsområder, i form af eksempelvis økonomi og risikostyring.

Den nye Reputation AI aktiveres automatisk for alle nuværende og nye brugere af Hypefactors løsning. Der forventes at blive lanceret en ny API-løsning i 4 kvartal, som skal gøre det muligt at integrere Hypefactors database i eksisterende IT-infrastruktur og platforme. Det gør, at Hypefactors’ løsning bliver tilgængelig for flere brugere, og kan være med til at give yderligere indtægtsstrømme til virksomheden.

Hypefactors offentliggjorde for nogle uger tilbage Ferm Living som nu Hypefactors-kunde. Ferm Living er en succesfuld møbel- og interiørvirksomhed, som ekspanderer over hele verden.