MapsPeople har i dag præsenteret deres regnskab for første kvartal 2022.

Her fremgår det, at selskabet har oplevet en vækst i MapsIndoors på 87%, mens den samlede ARR-vækst lyder på 55%. Dermed har MapsPeople en ARR på 45,4 mio. kroner ved udgangen af første kvartal.

MapsIndoors står for størstedelen af selskabets ARR, hvor MapsIndoors ved udgangen af kvartalet bidrager med 33,5 mio. kroner til den samlede ARR. MapsIndoors har oplevet en vækst på 4,2 mio. kroner gennem årets første tre måneder, hvor MapsIndoors samtidig har haft et churn på 2%. Der har ligeledes været fokus på organisationen, der er vokset fra 74 til 89 medarbejdere. Det er primært inden for salg og marketing, at MapsPeople har styrket organisationen.

Selskabet fastholder deres guidance om at nå en ARR på 75-85 mio. kroner. Dermed forventer MapsPeople fortsat, at de kan nå op til en fordobling af deres ARR gennem året, da de ved udgangen af 2021 havde en ARR på 41,1 mio. kroner.