EY Entrepreneur Of The Year er verdens mest anerkendte vækstskaberkonkurrence og er en hyldest til de entreprenører, der opbygger og driver succesfulde og dynamiske virksomheder.

Shape Robotics er efter en længere evalueringsproces blevet udvalgt af juryen som én blandt tre finalister i Startup/Scaleup kategorien i region Sjælland. Nomineringen kommer på baggrund af et år, hvor Shape Robotics har udvidet sit internationale partnernetværk kraftigt, opkøbt en virksomhed i Rumænien, og udvidet sit forretningsområde til også at levere Smart Labs.

Et Smart Lab er et teknologilokale til undervisning som virksomheden installerer på skoler, der ønsker en integreret turnkey-løsning. Shape Robotics er involveret i Smart Lab projekter, hvor virksomheden forventer at skulle levere for op til 420 millioner kroner Smart Labs i de kommende år.

Shape Robotics’ CEO, David Johan Christensen udtaler:

Vi er stolte over denne anerkendelse af vores arbejde for at skabe en global EdTech virksomhed der hjælper skoler med at forberede deres elever til en fremtid hvor teknologi, programmering, og robotter spiller en hastigt stigende rolle.