Scandinavian Medical Solutions meddeler i dag salget af en high-end Siemens 3-tesla MRI-scanner til en amerikansk kunde.

Den solgte scanner blev produceret tilbage i 2009, men er løbende blevet opgraderet, så den lever op til nutidens krav til diagnostiske scanninger. Salget udgør mere end 2 mio. kroner, og offentliggøres derfor i henhold til selskabets kommunikationspolitik. Ordren ligger i intervallet 5,0-8,5 mio. kroner. Levering og risikoovergang af udstyret er sket i uge 9, 2023. Ordren ændrer ikke på tidligere udmeldt guidance for omsætning og EBITDA i regnskabsåret 2022/2023.

Scandinavian Medical Solutions starter dermed marts måned ud med en relativ stor ordre, efter selskabet i februar offentliggjorde seks ordrer.