SPENN Technology meddelte i går, at de gennem SPENN Nigeria har indgået et joint venture med ”Nigerian National Agency for Science and Engineering Infrastructure” (Naseni).

Deres joint venture bliver kaldt Naseni SPENN, og skal accelerere SPENN’s indgang på det nigerianske marked yderligere. Formålet med Naseni SPENN er at bygge et fuldt digitalt økosystem til udbetalinger.

Naseni SPENN skal blandt andet stå for nationale pensionsfonde, landbrugs- og produktionsudbetalinger, hvor SPENN skal levere den bagvedliggende teknologi. Den underskrevne aftale har en fordeling, hvoraf SPENN kommer til at eje 70% af Naseni SPENN. Nigeria er med dets mere end 216 mio. indbyggere et nøglemarked for SPENN, hvorfor aftalen har en stor strategisk betydning.

SPENN’s ledelse har vist stor tiltro til udviklingen i selskabet, hvor CFO Staffan Herbst den 27. juni købte aktier for 3 mio. kroner.

Selskabets CEO, Jens Glaso, udtaler ifm. Naseni SPENN:

We will work relentlessly to make Nigeria a huge market for SPENN. We are keen on exploring the opportunities for SPENN products and services in this great nation, and we are pleased to have come one step further in Nigeria. Building on experiences and results in our current markets, we are now able to plan a roll-out with larger public disbursement partners.