Trophy Games har i dag givet en status på selskabets spil under udvikling.

Her meddeler Trophy Games blandt andet, at deres Warhammer spil snart går i en lukket beta-version, hvor selve spilleoplevelsen vil være tæt på den endelige, men mangler nogle funktioner. Beta-versionen vil forventeligt blive åben for alle i Q3, men kan dog blive udsat, da Trophy Games pt forhandler om eksklusivaftale, som kan være en stor ting.

FIVE blev udgivet på Google Play d. 30. juni, og er ikke frigivet på alle platforme endnu. Siden da har spillet haft mere end 100.000 installationer og i gennemsnit 3.513 installationer om dagen, hvoraf alt trafik er organisk. Dermed er der ikke brugt penge på markedsføring, hvilket dermed er bedre tal, end Trophy Games havde forventet. De mange brugere indikerer spillets potentiale, men der venter fortsat en langvarig proces ift. at få spillet til at genere indtægt.

I opdateringen giver Trophy Games også en status på opkøbet af Xombat. Her fremgår det, at omsætningen fra Airline Manager 4 de seneste 30 dage er mere end fordoblet siden overtagelsen, og omsætningen forventes at nå 5,5 mio. kroner for hele året. Airline Manager 4 har ligeledes de mest betalende brugere blandt selskabets spil.

Afslutningsvis meddeler selskabet, at de har ansat yderligere 2 personer, som i H2 skal være en del af arbejdet med Shipping Manager.

Du kan se en teaser til selskabets Warhammer-spil her.