I morgen starter en ny uge, hvor regnskaberne blandt de danske vækstbørsselskaber vil fortsætte med at tikke ind.

Ifølge vores regnskabskalender præsenterer Mdundo på tirsdag Q3 regnskab for selskabets skæve regnskabsår. Samme dag vil 2cureX offentliggøre deres årsrapport. På onsdag vil ViroGates forventeligt præsentere regnskab for første kvartal.

Torsdag bliver ugens største regnskabsdag på den danske vækstbørs. Her forventes der både regnskab fra Movinn, Stenocare, Agillic og Impero, som alle vil præsentere tal for regnskabsårets første kvartal.

Rigtig god uge til alle!