Wirtek har indgået et samarbejde med VIVAVIS Portugal, en nyligt etableret afdeling af VIVAVIS, som er en tysk multinational virksomhed med mere end 10.000 kunder verden over.
Det nye samarbejde markerer en vigtig milepæl for Wirtek, idet man indgår samarbejde med en så stor virksomhed, og samtidig udvider sin rolle i energisektoren. Allerede i september blev det første projekt lanceret, som fokuserer på realtidskommunikation til transformerstationer. Wirtek spiller en central rolle, idet de hjælper VIVAVIS med at undgå forsinkelser og ekstraudgifter, samtidig med at de kan konkurrere trygt i offentlige udbud.
VIVAVIS valgte Wirtek på baggrund af selskabets mere end 20 års erfaring i energisektoren og deres dokumenterede evne til at håndtere de tekniske og operationelle udfordringer, der kendetegner branchen. Derudover taler selskabernes medarbejdere det samme tekniske sprog, hvilket skaber tillid og gør det muligt at levere værdi fra dag 1, mens eksisterende relationer mellem VIVAVIS-medarbejdere og Wirteks ingeniører yderligere har styrket tilliden til dette partnerskab.
Wirtek viser også sit engagement i energisektoren gennem selskabets tilslutning til Energy Cluster Denmark, hvor Chief Revenue Officer Niels Erik Wøhlk er repræsenteret i deres Advisory Board for SMV’er. For Wirtek er deltagelsen i Advisory Boardet et naturligt skridt i den strategiske udvikling, og siden 2022 har virksomheden haft et stærkt fokus på energisektoren og hjulpet kunder med at reducere risiko og accelerere den bæredygtige omstilling.
I 2024 opnåede Wirteks energiforretning en 84% vækst i forhold til året før og udgør nu en væsentlig del af den samlede omsætning. Wirtek forventes at offentliggøre kvartalsrapport for tredje kvartal 2025 på tirsdag den 11. november.
No comments! Be the first commenter?