Svenske Stockpicker AB har i dag offentliggjort deres første kommissioneret aktieanalyse på Wirtek, som vurderer en fair value på 22,1 kroner per aktie.

Et af områderne, som Stockpicker fokuserer på, er Wirteks fokus på at vækste profitabelt. Dette ses bl.a. af opjusteringen af Wirteks langsigtede 2025-strategi, som blev annonceret i april måned, hvor det fremgik, at Wirtek nu forventer at nå en omsætning på 130 mio. kroner i 2025 med et positivt EBITDA på 18 mio. kroner. Stockpicker har en fair value på 22,1 kroner per aktie, og har et samlet vurderingsinterval på 16,4 kroner til 32,3 kroner per aktie.

Stockpicker har ligeledes opsat deres forventninger til Wirteks vækst i 2026, hvilket dermed strækker sig over en længere periode, end Wirtek selv har præsenteret en guidance for. Stockpicker forventer i 2026, at Wirtek når en omsætning på 150 mio. kroner i 2026, og i hele perioden dertil vil fastholde en EBIT-margin på 12% svarende til, at de forventer, at Wirtek når et EBIT-resultat på 18,6 mio. kroner i 2026.

Find analysen her.