De seneste år er flere selskaber rykket fra First North og op på hovedbørsen. Det medfører højere årlige omkostninger, men hvad får de for pengene?
Kigger man på vækstbørsen de senere år, har der været mange mislykkede noteringer, der har resulteret i afnoteringer. Der er dog flere succeshistorier, som er værd at fremhæve. Blandt private investorer virker der til at være en udbredt holdning om, at græsset er grønnere på hovedbørsen, og at det vil gavne aktien til fordel for de mange private investorer. Det medfører dog højere årlige omkostninger, og det er naturligt at spørge, om pengene ikke kan bruges bedre, når mange af de mindre aktier fortsat er i vækstfasen.
GreenMobility, Penneo og Shape Robotics kan fremhæves som eksempler, der de senere år er skiftet fra vækstbørsen First North til hovedbørsen. Penneo er nu afnoteret, efter selskabet er blevet opkøbt af Visma, hvorfor jeg har valgt ikke at kigge nærmere på Penneo. Dog vil vi tage udgangspunkt i GreenMobility og Shape Robotics samt den overordnede likviditet på Small Cap for at sammenligne forskellene på vækstbørsen og hovedbørsen.
Likviditeten er central – men gør børsskiftet en stor forskel?
Der er flere årsager til, at et selskab og flere private investorer anser det mere fordelagtigt at være noteret på hovedbørsen. Et argument har været, at det først og fremmest kan åbne op for en række nye investorer, heriblandt større udenlandske investorerne, pensionsselskaber og lignende. Derudover har der været en bred enighed om, at det alt andet end lige må øge likviditeten og interessen for selskabet at være noteret på hovedbørsen fremfor en vækstbørs, mens det for nogle virksomheder kan være et godt strategisk signal overfor samarbejdspartnere.
Det er berettigede argumenter, som jeg dog samtidig gerne vil anfægte en smule. Det seneste stykke tid har jeg undersøgt likviditeten på de danske vækstbørser og sammenholdt med likviditeten på Small Cap. Det inkluderer en lang liste på i alt 90 selskaber i skrivende stund. Kigger vi på de 10 mest handlede aktier på listen i perioden januar-april 2025, er fire af selskaberne noteret på enten Spotlight eller First North, hvor de resterende seks er en del af Small Cap segmentet. Kigger vi alene på de tre mest handlede aktier i perioden, finder vi Harboes øverst efterfulgt af Freetrailer og Danish Aerospace Company, hvorfor to af de tre mest handlede aktier i perioden er noteret på en vækstbørs.
Danish Aerospace Company har været påvirket af ekstraordinær meget likviditet som følge af hype omkring forsvarsaktier. Danish Aerospace Company er ikke en forsvarsaktie, og har en meget begrænset eksponering mod forsvarsindustrien. Derfor er det en smule misvisende at se aktien blive handlet så markant, men det understreger, at man ikke behøver være noteret på en hovedbørs for at tiltrække meget likviditet, som er det centrale i dette sammenhæng.
Zoomer vi ind på de to tidligere First North-noterede selskaber, Shape Robotics og GreenMobility, der nu er noteret på hovedbørsen, finder vi dem på hhv. 14. og 46. pladsen på listen over de mest handlede aktier i januar-april 2025. Shape Robotics skiftede til hovedbørsen den 20. november 2023 og GreenMobility skiftede den 17. december 2020. Det er interessant at se på disse to aktier, da de for nyligt har gennemført et skifte, og vi dermed kan se, hvordan det har påvirket likviditeten i aktierne.
Hvis vi starter med at se på kursudviklingen, har GreenMobility tabt 80% siden børsskiftet til udgangen af april 2025, mens Shape Robotics har tabt 64%. Der er ikke justeret for antallet af aktier, men alene set på aktiekursen. GreenMobility havde i 2020 op til børsskiftet en gennemsnitlig daglig handelsvolumen på ca. 452.000 kroner (fra 1. januar til og med 16. december), mens den gennemsnitlige daglige handel i 2019 var ca. 64.000 kroner. I 2021 voksede den gennemsnitlige daglige handel til ca. 891.000 kroner, 116.000 kroner i 2022 og 144.000 kroner i 2023. Shape Robotics havde i 2023 op til børsskiftet en gennemsnitlig daglig volumen på ca. 638.000 kroner, mens den i 2022 var på ca. 366.000 kroner, hvilket voksede til knap 2 mio. kroner i 2024, men nu er faldet til ca. 502.000 kroner i de første fire måneder af 2025.
Det er svært at drage konklusioner af dette relativt begrænsede datasæt, men ser vi alene på disse to aktier, har der været en tendens til, at likviditeten stiger markant i det efterfølgende år fra børsskiftet, men derefter falder tilbage til et niveau med dengang aktierne var noteret på First North. Det kan der være mange årsager til, men et børsskifte er altså ikke en sikker vej til at sikre stabil øget likviditet.
Lidt mere likviditet på Small Cap
En simpel beregning viser, at den gennemsnitlige daglige omsætning for aktierne noteret på Small Cap er ca. 284.000 kroner i årets første fire måneder, mens det er ca. 207.000 kroner for vækstbørsaktierne. Der er altså mere likviditet på hovedbørsen, men forskellen er ikke så stor, som nogle måske tænker, og opdeler man de i alt 90 selskaber i en top og bund målt på likviditeten, er 11 af de 45 selskaber i toppen noteret på en vækstbørs. Det fremgår af billedet nedenunder.
Det viser, at man fortsat kan komme langt på vækstbørserne, hvis man leverer flot vækst, holder hvad man lover og er god til at kommunikere til investorerne. Samtidig kan man potentielt spare et millionbeløb hvert år, da der er højere krav til bl.a. rapportering, herunder IFRS, og governance på hovedbørsen. De endelige meromkostninger varierer selvfølgelig fra selskab til selskab.
Kan man tiltrække de store aktionærer på vækstbørsen?
Nu har vi set på likviditeten, hvor der ved børsskiftet for Shape Robotics og GreenMobility var en indledende, men ikke vedholdende effekt ved børsskiftet. Derudover har vi i de første fire måneder af 2025 set, at likviditeten i en række af vækstbørsaktierne er på niveau eller højere end aktierne på Small Cap.
Dog nævnte jeg tidligere, at et andet argument for et børsskifte er at åbne op for flere investorer, herunder større institutionelle investorer. Det er et fair argument, men flere selskaber på vækstbørsen har vist, at det godt kan lade sig gøre. Trophy Games har f.eks. i 2025 budt velkommen til ATP som deres første institutionelle investor, og tidligere i 2025 kom det frem, at den norske oliefond har investeret i Freetrailer. Den norske oliefond er verdens største fond, og har ikke nogen af de danske Small Cap aktier i beholdningen ved udgangen af 2024. Derfor er det en stor blåstempling af Freetrailer, at den norske oliefond har købt aktier, og viser, at man ikke behøver være noteret på hovedbørsen for at tiltrække de helt store investorer.
Dataproces, et andet selskab noteret på First North, meddelte i sidste halvdel af 2024, at den udenlandske SQUAD Growth-fond, som er registreret i Luxembourg af Axxion S.A. og rådgivet af tyske Discover Capital GmbH havde valgt at investere i Dataproces. Der er altså en række helt nye eksempler på, at man kan tiltrække store inden- og udenlandske institutionelle investorer, selvom man er noteret på en vækstbørs.
Hovedbørsen giver mening, når tiden er den rette
En række af de nuværende vækstbørsselskaber har udtrykt, at de gerne vil på hovedbørsen. Nogle har dog trukket i land igen, da timingen skal være den rette. Blandt de selskaber som har kommunikeret omkring et muligt børsskifte, er Wirtek, FOM Technologies og WindowMaster. Når en virksomhed når en vis størrelse kan det som udgangspunkt være en god idé at skifte til hovedbørsen, men det er ikke en sikker vej til øget likviditet og en stigende aktiekurs, selvom min fornemmelse er, at nogle investorer tror det er et mirakelmiddel.
Personligt ser jeg hellere, at en virksomhed bruger sine midler på vækst og god aktionærpleje, indtil der er et solidt fundament til en opnotering. Der er også et godt citat, der siger: ”Hellere være en stor fisk i en lille sø, end en lille fisk i en stor sø”, og det er nok meget aktuelt i dette sammenhæng.
No comments! Be the first commenter?