Det har været en kort uge på den danske børs, hvor markedet kun har været åbent mandag og fredag. På trods af blot to handelsdage har ugen alligevel budt på store kursudsving på de danske vækstbørser.
Hydract slutter i toppen med en stigning på 41%. Selskabet meddelte søndag aften, at bestyrelsesmedlem Frederik Wellendorph den 1. april 2025 indtræder i Hydracts direktion som CSO for at styrke selskabets salgsaktiviteter. Aktien er dog på vej til at blive afnoteret, og har sidste handelsdag den 7. februar 2025.
Audientes, Brain+, Danish Aerospace Company, Konsolidator og BactiQuant har også haft en god uge på børsen med tocifrede procentstigninger. BactiQuant har modtaget sin første ordre fra Pertamina, som er Indonesiens største energiselskab.
CS MEDICA og FastPassCorp slutter i bunden med fald på hhv. 34% og 19%. CS MEDICA har givet endnu en opdatering omkring situationen med Spotlight, der har meddelt, at aktien har sidste handelsdag på børsen i januar 2025. FastPassCorp kunne i forrige uge nedjustere sine forventninger til indeværende regnskabsår, 2024.
Blandt ugens andre nyheder kan fremhæves, at Q-Interline har landet deres hidtil største ordre på det tyske marked med salget af tre DairyQuant GO mælkeanalysatorer og et InSight Pro procesmålesystem. Denne ordre havde en værdi på ca. 2,8 mio. kroner. Hove har modtaget to ordrer på i alt mere end 1 mio. kroner samt tre private label fylde ordrer.
Det har dog overordnet været en kort uge, hvorfor det også har været begrænset med antallet af nyheder fra de børsnoterede selskaber. Årets sidste handelsdag er på mandag den 30. december 2024, hvilket også er sidste mulighed, hvis man skal nå at lave skatteoptimeringer til sin portefølje inden årets udgang.
No comments! Be the first commenter?