Det er blevet weekend, og vi kan se tilbage på ugens nyheder på de danske vækstbørser, hvor Brain+ slutter i toppen efter en stigning på 52%.
Brain+ har offentliggjort resultatet af sin netop gennemførte emission af units, som blev tegnet 66,6% i alt. Derudover har selskabet ansat Devika Rani Wood som ny CCO med henblik på at bygge og drive væksten i selskabets kommercielle lancering på det britiske marked. WindowMaster har oplevet en kursstigning på 18%, og byggede således videre på de flotte kursstigninger fra tidligere på måneden, hvor selskabet opjusterede sine forventninger.
BactiQuant, Dataproces, Scape Technologies og Risk Intelligence har også oplevet tocifrede procentstigninger. BactiQuant har modtaget den første ordre fra en stor amerikansk virksomhed inden for drift og service i energisektoren, mens Dataproces torsdag indgik en kontrakt på Dataanalyse med en større sjællandsk kommune. Audientes er steget 7%, og offentliggjorde fredag en distributionsaftale med SimplyJITH Investment Corporation Pvt. Ltd., som har hovedsæde i Hyderabad i Indien, ligesom Audientes’ Indiske datterselskab.
Trophy Games slutter nederst med et fald på 12% uden selskabsnyt. Seluxit udsendte tirsdag en ærgerlig nyhed, idet selskabet indgav konkursbegæring til skifteretten i Aalborg. Seluxit beskrev flere årsager til konkursbegæringen, herunder svære forhold for at styrke selskabets kapitalberedskab, hvor en lav børskurs, udfordrede markedsforhold pga. inflation og stigende renter og forsinkelse med selskabets ordreindgang har gjort, at bestræbelserne for at fremskaffe kapital ikke har båret frugt.
Blandt ugens andre nyheder kan fremhæves, at Hove har modtaget seks ordrer til en samlet værdi af mere end 3,5 mio. kroner samt en private label filling ordre. Scandinavian Medical Solutions har offentliggjort salget af en PET/CT-scanner til en amerikanske kunde. Alefarm Brewing har udsendt en meddelelse omhandlende en øget eksport til Singapore, der er vokset 17% år-til-dato sammenlignet med samme periode sidste år.
No comments! Be the first commenter?