Det er blevet weekend, og vi kan se tilbage på ugens udvikling på de danske vækstbørser, der trods vinterferie har budt på flere nyheder.
Conferize slutter i toppen med en kursstigning på 14%, dog under meget lav handelsvolumen og intet selskabsnyt. Trophy Games slutter ugen med en kursstigning på 5%, efter selskabet har givet en positiv opdatering for det nye titel Truck Manager, der konsistent får over 30.000 daglige downloads og allerede genererer en månedlig omsætning på 500.000 kroner fra organiske Android-brugere, selvom spillet fortsat er i en meget tidlige fase, hvor alle funktioner endnu ikke er implementeret.
Hove har oplevet en mindre kursstigning på 2%, efter man har modtaget en ordre på en værdi over 500.000 kroner fra en global vind OEM. Derudover har selskabet modtaget tre private label fylde ordrer fra to forskellige smøremiddelproducenter. Scandinavian Medical Solutions har offentliggjort et salg til en amerikansk samarbejdspartner. Dette salg udgjorde 2,0-3,5 mio. kroner, og aktien sluttede ugen med et fald på 5%.
Dataproces slutter ugen uændret, men offentliggjorde onsdag en opjustering af forventningerne til indeværende regnskabsår, 2024/25, hvilket var den anden opjustering for året. Dataproces forventer nu at nå en omsætning på 40-43 mio. kroner fra tidligere 35-40 mio. kroner, et EBITDA på 16-18 mio. kroner fra tidligere 12-16 mio. kroner og et EBIT på 6-8 mio. kroner fra tidligere 4-6 mio. kroner. Dataproces ser fortsat vækst i både SaaS-forretningen og på dataanalyser samt rådgivning, mens man fortsat har et stærkt fokus på omkostningsstyring.
ViroGates slutter nederst med et fald på 11% – tæt forfulgt af bl.a. Konsolidator, der havde en god uge på børsen i forrige uge, hvor aktien steg 9%. Fortegnet er dog vendt rundt i denne uge, hvor Konsolidator har oplevet et fald på 9%.
WindowMaster har desuden udsendt en opdatering til sine aktionærer vedrørende selskabets tilstedeværelse i Nordamerika. Det fremgik, at WindowMaster fortsat ser solide muligheder på markedet, og forventer at Nordamerika vil spille en afgørende rolle i selskabets fortsatte udvikling. Derudover er den skiftende politiske situation ikke en bekymring for selskabet, men anses derimod som en mulighed for at blomstre i et dynamisk marked.
No comments! Be the first commenter?