Freetrailer meddeler i dag, at de har rundet 600.000 udlejninger i regnskabsåret 20/21. Med 613.000 udlejninger har Freetrailer rundet endnu en vigtig milepæl om at udbrede Freetrailers deleøkonomiske platform.
Antallet af udlejninger svarer til en vækst på 27% i forhold til seneste regnskabsår 19/20, hvor antallet af udlejninger udgjorde 483.095. Regnskabsåret 20/21 bliver dermed endnu et år med 25% vækst i antallet af udlejninger, således steg antallet af udlejninger fra 18/19 til 19/20 fra 388.053 til 483.095, hvilket sætter seneste års stigning på 27% i relief, og bekræfter den stigende interesse for Freetrailer deleøkonomiske selvbetjeningskoncept.
Ifm. den vigtige milepæl udtaler selskabets CEO, Philip Filipsen:
Jeg er meget tilfreds med de opnåede resultater det seneste år, da det bestyrker min tro på, at vi er på rette vej, og at fremtiden rummer et stort vækstpotentiale. Jeg er sikker på, at vi med vores deleøkonomiske principper kan bidrage til at bæredygtighed bliver en del af alles hverdag. Samtidigt har flere og flere partnere nu erfaret, hvor stor en reklameværdi, vores koncept bidrager med. Mange eksisterende partnere har udvidet deres lokationer med flere trailere, da det både er god kundepleje og en god medieinvestering.
No comments! Be the first commenter?