MapsPeople har i dag leveret regnskab for tredje kvartal af 2021. I regnskabet fremgår en vækst i ARR på 40% sammenlignet med samme tidspunkt sidste år.
Væksten er især drevet af vækst i selskabets primære produkt, MapsIndoors, som er vækstet 63%.
Ifm. regnskabet opdaterer MapsPeople også på sin guidance. Tidligere guidede MapsPeople meget specifikt med at nå en ARR på 44,3 mio. kroner. Nu guider MapsPeople i stedet med et interval, hvor de venter at nå en ARR på 41-45 mio. kroner. MapsPeople har ved udgangen af Q3 en ARR på 35,2 mio. kroner.
MapsIndoors står for 23,8 mio. kroner af den samlede ARR på 35,2 mio. kroner. Dermed udgør MapsIndoors ca. 2/3 af den samlede ARR. Udviklingen i selskabets ARR de seneste kvartaler fremgår på nedenstående billede.
I kvartalet er selskabet gået fra 76 til 88 medarbejdere, som primært er blevet ansat indenfor salg og understøttelse af den stigende efterspørgsel.
No comments! Be the first commenter?