Wirtek har i dag offentliggjort sit årsregnskab for 2020. Wirtek har oplevet en markant fremgang i 2020, hvilket både afspejles på top- og bundlinjen.
Sammenlignet med 2019 steg omsætningen 19% til 27,6 mio. kroner. De danske kunder stod for 71% af omsætningen, mens de internationale kunder stod for 29%. Selskabets EBITDA steg med hele 80% til 3,2 mio. DKK. Dette skal ses i lyset af Wirteks rekordhøje EBITDA-margin, som endte på 11,7%.
Som udmeldt i midten af februar, har Wirtek underskrevet en hensigtserklæring med henblik på opkøb af en profitabel, vækstorienteret softwarevirksomhed, der komplementerer og udbygger Wirteks egne ydelser. Forhandlingerne forventes afsluttet i begyndelsen af april betinget af et tilfredsstillende due diligence forløb. Efter indgåelsen vil Wirtek tilpasse sine forventninger til 2021.
I dagens regnskab lyder forventningerne til 2021 således:
- Omsætning på 31,6-33,2 mio. kroner. Svarende til en omsætningsvækst på 14-20%.
- EBITDA på 3,5-3,8 mio. kroner. Svarende til en vækst på 9-19%.
Wirtek står ligeledes med en stærk likvid beholdning, som er steget 65% sammenlignet med 2019. Derfor har Wirtek også forslået at udbetale et udbytte på 0,2 kroner per aktie. Wirtek er en ret unik First North virksomhed på dette punkt, da de både er en profitabel virksomhed, som har mulighed for at udbetale udbytte, mens de samtidig kan underbygge sin vækststrategi.
Wirtek er nemlig en vækstvirksomhed med stort V. De seneste tre år er omsætningen i gennemsnit steget 23,9%. EBITDA er i samme periode i gennemsnit steget 43,7% og resultatet før skat med hele 55%. På trods af Coronapandemien, har Wirtek ligeledes været i stand til tocifret vækst i 2020.
No comments! Be the first commenter?