En mere klimavenlig produktion er blevet en del af dagsordenen for bryggerierne, hvilket selvfølgelig ikke er en undtagelse for Alefarm Brewing.
Bryggeribranchen i Danmark har opsat nogle klare mål for at reducere branchens klimaaftryk. Således er der opsat 2030-mål for at opnå CO2-udledningsneutralitet ved hjælp af optimering på tværs af produktionen. Det gælder både en reduktion af energiforbruget, en begrænsning og optimering af vandforbruget i produktionen samt det fortsatte arbejde med at introducere genanvendelige emballeringsmaterialer.
Et af de seneste tiltag i branchen er introduktionen af genbrugsfustager til fadøl. Genbrugsfustager lavet i genbrugelig plastik har gjort det muligt for bryggerierne at tappe øl på fustager, og at transportere det både nationalt og til eksport på både billigere og bedre facon.
De store bryggerikoncerner anvender i høj grad stadig fustager af metal, hvilket giver de mindre bryggerier en klar fordel hvad angår agendaen omkring genbrug og bæredygtighed. Derfor har Alefarm Brewing grundet sin størrelse mulighed for at differentiere sig ift. de større bryggerikoncerner, når det gælder bæredygtighed.
Alefarm Brewing har tillige indgået et partnerskab med Ørsted, som fra 2021 og frem skal levere certificeret grøn strøm til selskabet. Denne udvikling er til glæde både for Alefarm Brewing og for Ørsted, som har det som målsætning at levere grøn strøm til alle sine erhvervskunder.
På billedet øverst fremgår nogle af de målsætninger bryggeriforeningen har opsat for den bæredygtige produktion i branchen.
No comments! Be the first commenter?