CS MEDICA har i dag offentliggjort et indblik i regnskabstallene for tredje kvartal af selskabets skæve regnskabsår 2023/24, hvor det fremgår, at selskabet har leveret en omsætningsvækst på 400% til trods for produktionsforsinkelser, hvorfor 1,5 mio. kroner af omsætningen skal overføres til det kommende kvartal.
Selskabet har dermed kunne anerkende 0,5 mio. kroner i omsætning for dette kvartal, hvilket er et væsentligt løft ift. det seneste fulde regnskabsår, hvor den samlede omsætningen for helåret lød på 0,99 mio. kroner. Omsætningen i år stammer primært fra tilbagevendende kunder, der udgør 66% af salget, mens 34% stammer fra nye aktører. CS MEDICA har indgået aftaler med 3 nye samarbejdspartnere og hele 9 nye regioner det seneste kvartal.
Gennem kvartalet har CS MEDICA også opbygget deres ordre backlog med yderligere 32,9 mio. kroner, hvorfor denne nu udgør 49,3 mio. kroner. Gennem selskabets effektive go-to-market strategi er det hidtil lykkedes at lave en konversionsrate på 71% fra ordrer i pipeline til reelle salg, hvorfor selskabet forventer at denne store ordrebog kommer til at kunne blive realiseret som omsætning.
Selskabet realiserede for kvartal et underskud på 3,1 mio. kroner, hvilket er en forbedring på 22% ift. samme periode året før. For alle 9 måneder i selskabets nuværende regnskabsår er underskuddet mindsket med 27%. CS MEDICA fokuserer fortsat aktivt på at forbedre de likvide beholdninger gennem flere forskellige tiltag, mens de likvide beholdninger ved udgangen af kvartalet udgjorde et negativt beløb på 1 mio. kroner, hvor selskabet har indgået en nylig låneaftale på 2 mio. kroner, der forbedrer kontantbeholdningen væsentligt på kort sigt.
No comments! Be the first commenter?