Erria indgik i marts 2021 en langsigtet aftale med Maersk Drilling, som sidenhen har skiftet navn til Noble Drilling.
Erria meddeler i dag, at de har forlænget denne kontrakt til 2027. Forlængelsen understreger det stærke og langvarige samarbejde mellem de to selskaber. Noble er en førende offshore boreentreprenør for olie- og gasindustrien. Virksomheden ejer og opererer en af de mest moderne, alsidige og teknisk avancerede flåder i offshore boreindustrien, og er dermed en solid partner at have så omfattende en aftale med.
Rammeaftalen omfatter levering af marine warranty-services på vegne af Noble og deres ledende assurandører, i overensstemmelse med ‘best practice’, samt specifikke leverancer i henhold til aftalens bestemmelser. Det er denne type af aftaler, der er med til at lægge et stærkt fundament for Errias fremadrettede profitable drift, hvor selskabet samtidig har formået at afbetale den langsigtede gæld, hvilket der kan læses mere om gennem dette link.
I denne forbindelse udtaler Head of Offshore for Erria, Thomas Rekvad:
Vi er utrolig stolte af at forlænge denne aftale med Noble, og vi ser frem til at fortsætte med at levere ekspertise til industrien i tæt samarbejde med Nobles specialister.
No comments! Be the first commenter?