Freetrailer har for ikke så længe siden introduceret sit nye koncept med elektriske transportcykler.
Ligesom Freetrailers trailerkoncept, fungerer elcyklerne som en reklamesøjle, hvor samarbejdspartnere kan udsmykke cyklerne med budskaber, branding og grafik. Derudover er de selvfølgelig gratis at låne, og kan lejes gennem den 100% selvbetjente app. Det gør det nemt for kunderne og partnerne, da Freetrailer står for det hele.
Cyklerne er især oplagte i de større byer, hvor mange forbrugere er mere tilbøjelige til at leje en cykel fremfor en trailer alt afhængigt af, hvad der skal transporteres. Cyklerne kan derfor ikke erstatte trailerne, men er et godt supplement, der både er fordelagtige for miljøet, samarbejdspartnerne og forbrugerne.
Konceptet er bygget op omkring et smart charging system, som understøtter den lettilgængelige tilgang for partnerne.
Det er dermed et tiltag, som kan øge værdien af et samarbejde med Freetrailer, der for kort tid siden meddelte, at cyklerne er landet hos IKEA i København. Her benyttes en såkaldt last mile leveringsform, hvor forbrugeren har mulighed for at få leveret sine varer, og herfra kan benytte en freetrailer-cykel til at transportere varen det sidste stykke hjem. Dette hjælper IKEA med at tilbyde en hurtigere og nemmere levering for at tilfredsstille sine kunder.
No comments! Be the first commenter?