Happy Helper meddelte onsdag aften, at de ligesom Enalyzer og Valuer ønsker at slette sine aktier fra handel på First North. Re-Match og Capyright Agent er allerede blevet afnoteret i 2023.
Happy Helper har de seneste år været udfordret af flere faktorer, der har gjort det svært at vækste. Nu tager selskabet konsekvensen ved at indkalde til en ekstraordinær generalforsamling, hvor forslaget om at slette aktierne fra handel på First North skal godkendes. Dermed estimerer selskabet, at de kan spare 600.000 kroner om året, der er mange penge for et selskab som Happy Helper, der i skrivende stund har en markedsværdi på under 8 mio. kroner.
En afnotering som denne, hvor der ikke er tilknyttet et købstilbud, bliver aktionærerne stillet i svær situation, hvor deres aktier kan blive fastlåst. Det samme ser vi hos Enalyzer og Valuer, hvor der omvendt var et købstilbud hos Copyright Agent og Re-Match. Hvis vi omvendt skal se lidt positivt på et marked som nuværende, er det måske meget godt at markedet kommer gennem en si.
Hvad skal der ske?
Den ekstraordinære generalforsamling afholdes den 9. juni 2023, hvor forslaget om afnoteringen kræver mindst 2/3 af stemmerne blandt de fremmødte. Hvis forslaget vedtages, hvilket må anses som meget sandsynligt, skal det efterfølgende godkendes af Nasdaq First North Growth Market Denmark. Hvis det bliver godkendt, vil selskabet blive slettet fra handel 10 uger efter det er godkendt af Nasdaq.
I de 10 ugers handelsperiode er man som aktionær ikke forpligtet til at sælge sine aktier, og selskabets store aktionærer samt direktion og bestyrelsen vil ikke sælge nogle aktier i den fortsatte handelsperiode. Når aktierne ikke længere er optaget til handel bliver handelsprocessen dog væsentlig anderledes og mere omstændig.
Hvis du er aktionær, eller vil læse mere om baggrunden til sletningen fra handel, vil jeg anbefale at læse meddelelsen fra Happy Helper.
No comments! Be the first commenter?