Happy Helper har i dag offentliggjort årsrapport for regnskabsåret 2020/21, hvor selskabet meddeler, at de lige nu har en udfordring med mangel på helpers, og derfor i høj grad fokuserer på at tiltrække nye helpers.
I starten af Covid-19 krisen blev Happy Helper ramt på efterspørgslen, da der ligesom med så mange andre steder, var frygt for at mødes fysisk med andre. I starten af 2021 begyndte efterspørgslen at stige igen, men i foråret blev selskabet ramt af, at de ikke havde nok helpers på platformen, hvilket var første gang i selskabets levetid, at de oplevede det. Udviklingen fremgår på nedenstående graf.
Helpers sætter selv deres timepris på platformen, og manglen på helpers har derfor resulteret i, at den gennemsnitlige timepris er steget mere end 20 procent i perioden marts til september 2021. Til trods for disse problemer, er den grundlæggende lønsomhed i Happy Helper forbedret, fra en LTV/CAC-ratio på 8,49 i forrige regnskabsår til 11,73 i dette regnskabsår. Det beskriver, at for hver krone selskabet betaler for at få en ny booker ind, får selskabet 11,73 kr. retur i indtjening.
At tiltrække nye helpers får stor betydning i det nuværende regnskabsår, så selskabet kan imødekomme en stigende efterspørgsel på rengøring. For regnskabsåret 2021/22 guider selskabet med at nå en omsætningsbase på 45-50 mio. kroner svarende til en vækst på 1,5% til 12,8% og et dækningsbidrag på 8-9 mio. kroner svarende til en stigning på -1,4% til 11%.
No comments! Be the first commenter?