Hypefactors præsenterede i august halvårsrapport for første halvår af 2023, hvilket var første finansielle indblik i årets udvikling, eftersom selskabet ikke rapporterer kvartalsvist.
Hypefactors har i årets første halvår udbygget sin teknologiske platform samtidig med, at de har styrket bestyrelsen. Til generalforsamlingen blev Rafael Cifuentes valgt ind i bestyrelsen, hvorfor selskabet tilføjede en kandidat med stor erfaring indenfor tech, internationalisering og kommercialisering, hvor Rafael Cifientes det seneste årti har spillet en afgørende rolle i at vækste virksomheden Precis Digital fra kun tre medarbejdere til mere end 600 medarbejdere.
I slutningen af første halvår kunne Hypefactors give en opdatering på selskabets seneste teknologiske udvikling, hvilket cementerede selskabets plads som en af Danmarks tunge AI-aktier. Hypefactors kunne nemlig meddele, at de var klar til at lancere deres nyudviklede AI til medieovervågning af såkaldte printmedier den 31. juli 2023. Den unikke AI-løsning gør det muligt for Hypefactors at levere en bredere og bedre dækning af trykte medier end samtlige konkurrenter.
I 2023 guider Hypefactors med at løfte sin ARR til intervallet 13-15 mio. kroner, hvilket svarer til en vækst på 22-42%. Hypefactors havde ved udgangen af 2022 en ARR på 10,6 mio. kroner, efter de gennem året løftede sin ARR med knap 2,9 mio. kroner, hvilket gjorde 2022 til et solidt vækstår for Hypefactors. Ved udgangen af første halvår 2023 havde Hypefactors en ARR på 11,5 mio. kroner, og den historiske udvikling siden 2019 fremgår af billedet.
I næste uge afholder Hypefactors et event på selskabets adresse i København, hvor aktionærer og andre interesserenter er velkomne til at komme og se selskabets faciliteter og møde CEO Casper Janns og CTO Viet Yen Nguyen. Eventet afholdes tirsdag den 12. september fra klokken 16-18, hvor du kan læse mere på virksomhedens hjemmeside.
No comments! Be the first commenter?