Scandinavian Medical Solutions afholdt i sidste uge et event i samarbejde med HCA, hvor stifter og administrerende direktør for Scandinavian Medical Solutions Inc, Jens Krohn, gav en status på det amerikanske marked.
Scandinavian Medical Solutions meddelte tilbage i november 2023, at man ville åbne et amerikansk datterselskab med det formål at komme tættere på kunderne og dermed styrke salget og samarbejder yderligere, ligesom man vil have mulighed for at lagre udvalgte produkter, hvilket vil reducere leveringstiden til USA markant.
I starten af 2024 blev det nye kapital i USA sat i gang, og i marts kunne selskabet meddele, at de også havde åbnet et salgskontor i Californien. Jens Krohn gav ved statusopdateringen i sidste uge en beskrivelse af den vellykkede etablering i USA, hvor man har fået en god modtagelse, fundet et godt samspil mellem den danske og amerikanske organisation, fået vigtige godkendelser, herunder en FDA-godkendelse, etableret lagerkapacitet i Florida og Californien, mens det første udlejningssystem fra det amerikanske datterselskab er på beddingen.
Scandinavian Medical Solutions er begejstrede for modtagelsen på det amerikanske marked, hvor de tidligere udmeldinger har været, at man har en forsigtig tilgang til budgettet, da det kan tage tid at etablere sig på et nyt og konkurrencepræget marked. Det amerikanske marked er dog ikke nyt for selskabet, hvor det nordamerikanske marked allerede er et af de største eksportmarkeder for Scandinavian Medical Solutions.
Målt på markedsstørrelsen er USA også oplagt at satse på, da det er det største marked i verden inden for brugt billeddiagnostisk udstyr, hvor der ventes en gennemsnitlig årlig vækst på 10,6% i perioden fra 2024-2030. Jens Krohn afsluttede Q&A-sessionen med at fortælle om sine langsigtede ambitioner for det amerikanske selskab, hvor han ser et stort potentiale, der både bekræftes af direktørens eget gåpåmod og markedsforudsigelser. Du kan se eventet med Jens Krohn, der blev afholdt i samarbejde med HC Andersen Capital her.
No comments! Be the first commenter?