Vækstaktier

Når et selskab børsnoteres, vil man som regel opleve, at de store aktionærer vil være underlagt en såkaldt Lock-up. I denne periode har de ikke mulighed for at sælge deres aktier.

Lock-ups er tiltænkt som en slags sikkerhed for de private investorer, så de store eller eksisterende aktionærer ikke efterfølgende går ud og sælger aktierne med stor fortjeneste på en af de første handelsdage. Derudover skal selskaberne oftest eksekvere på en vækststrategi, hvor en lock-up periode tvinger aktionærer til at fastholde deres ejerandel og holde fokus på forretningen fremfor aktiekursen.

Lock-ups kan have en væsentlig betydning, hvis ejerne med lock-up efter udløb af forskellige årsager ønsker eller er nødsaget til at sælge aktier (eksempelvis af skattemæssige årsager). Der er derfor flere aspekter af Lock-ups, og om de nødvendigvis er en fordel eller en ulempe for de private investorer, må være et individuelt vurderingsspørgsmål.

Læs også: First North: Hvor ligger ansvaret?

Når udløb af lock-up sender aktien ned

En af de nylige succeshistorier på First North er Penneo, som i dag har taget næste skridt, og handles på Nasdaq Main Market. Penneo blev børsnoteret på First North tilbage i 2020, hvor flere af ejerne ligeledes blev underlagt lock-up. Lock-up perioden ville udløbe efter offentliggørelse af halvårsrapporten for regnskabsåret 2021, hvorfor disse ejere ikke havde mulighed for at sælge indtil d. 27. august 2021. Lock-up perioden ville herfra udløbe løbende i etaper.

Fra børsnoteringen og indtil lock-up perioden udløb i august 2021, gik det særdeles godt for Penneo-aktien. Fra en tegningskurs på 11,06 kroner per aktie, blev aktien handlet over kurs 85 i starten af 2021. Dagen før offentliggørelsen af halvårsrapporten for 2021, lukkede aktien i kurs 40,25 – 264% højere end tegningskursen.

Historien slutter dog ikke her, og et nyt kapital startede efter lock-up perioden udløb. To uger efter første del af lock-uppen udløb, begyndte en strøm af selskabsmeddelelser at tikke ind omhandlende salg af aktier fra nogle af de ejere, som havde været underlagt lock-up. Først var Jan Flora d. 10. september ude at sælge aktier for omkring 1,2 mio. kroner, hvorefter han fem dage senere solgte aktier for omkring 0,5 mio. kroner for de efterfølgende fem dage igen at sælge aktier for omkring 0,2 mio. kroner. På disse 10 dage solgte Jan Flora (gennem Flora IT ApS) dermed aktier for omkring 1,9 mio. kroner.

Salgene var dog ikke færdige endnu. Da vi kom til december 2021, og aktiekursen var faldet omkring 50% siden Jan Flora havde solgt sine aktier over kurs 42 i september, blev det André Cléments tur til at trykke på salgsknappen. Fra d. 10. december 2021 frem til d. 18. januar 2022 blev der udsendt seks selskabsmeddelelser omhandlende salg fra André Clément, hvor han i perioden solgte aktier for omkring 6,5 mio. kroner. I samme periode solgte Jan Flora desuden yderligere, og solgte for omkring 1,8 mio. kroner.

I denne relative korte periode, som startede d. 10. september 2021, og sluttede d. 18. januar 2022, faldt aktien over 60%. Disse salg kan tilskrives, at ejerne af disse aktier blev lagerbeskattet, og eftersom Penneo-aktien steg voldsomt i 2020, havde de en stor skatteregning.

Graf

På nedenstående graf fremgår udviklingen i Penneos aktiekurs siden børsnoteringen. Den orange streg påviser dagen, hvor lock-uppen udløber, hvor de røde streger påviser de efterfølgende salg, som offentliggøres til Nasdaq.

Hvis man ser nøje efter, vil man også kunne se, at det ikke blot er aktiekursen som er påvirket i perioden efter udløb af lock-up. Aktiens likviditet er markant højere i dagene efter lock-up perioden slutter, og ligeledes omkring årsskiftet, hvor særligt André Clément er i gang med sit frasalg.

Så sent som d. 3. juni, hvor jeg skriver dette indlæg, har André Clément fortsat sit salg, og i perioden fra d. 31. maj 2022 til d. 3. juni 2022 solgt aktier for 1,9 mio. kroner.

Historien med Penneo er derfor et super godt eksempel på, hvorfor du som investor bør holde øje med forholdene i lock-up aftalerne. Derudover er det et godt eksempel på, hvordan skatteforholdene på dette område er meget uhensigtsmæssige, da man som ejer kan ende med en millionstor regning til skat kort efter en børsnotering, selvom ens værdier er bundet op omkring aktier, og ikke frie midler. For selvfølgelig skal man betale skat, når man tjener mange penge, men i denne sammenhæng ville et realisationsprincip gavne meget mere, hvis du spørger mig.