WindowMaster har i dag meddelt, at virksomheden har vundet en kontrakt i Schweiz, der involverer opførelsen af en skole, en børnehave, samt en sportshal.
Kontrakten indebærer levering af hele 814 WMX kædemotorer til mere end 150 vinduer, og 836 kædemotorer til mere end 50 tophængte vinduer. Projektet forventes at blive færdiggjort i 2027, hvor det forventes at have levet op til SIAs energieffektivitetskrav inden for kategorierne ”Construction”, ”Operation” og ”Mobility”, og lever dermed op til kriterierne for 2000-watt standarden.
WindowMaster har haft et travlt år, der senest fik selskabet til at opjustere sine forventninger før sommerferien. I den forbindelse meddelte selskabet, at de ved udgangen af maj 2024 havde et rekordhøjt ordreindtag på 279 mio. kroner de seneste 12 måneder, svarende til en vækst på 19% ift. samme tidspunkt sidste år. WindowMaster forventer i dag at nå en målsætning på 265-275 mio. kroner i 2024 med et positivt EBITDA på 28-33 mio. kroner.
WindowMaster vil fredag den 16. august 2024 forventeligt offentliggøre halvårsrapport for årets første seks måneder.
No comments! Be the first commenter?