Audientes kunne tirsdag meddele, at selskabet har ansat en ny salgs- og marketingdirektør med fokus på det europæiske marked.
Audientes har ansat Stefan Lundström, der kommer med en solid erfaring inden for bl.a salg, brand building og finans. Han har været CEO hos Scandinavia AB i 11 år og CEO hos Cabello AB i 5 år, og bringer både erfaring fra tidlige start-ups og etablerede selskaber. Stefan Lundström vil få en værdifuld rolle i selskabets fremadrettede vækst og ekspansion på tværs af Europa, og ser en lys fremtid for Audientes.
CEO Steen Thygesen udtaler i forbindelse med den nye ansættelse:
Vi er glade for at byde Stefan velkommen på holdet. Hans lederevner og omfattende erfaring med internationalt salg og strategisk udvikling gør ham til den ideelle person til at lede vores europæiske salgsindsats. Vi er overbeviste om, at hans indflydelse vil accelerere vores vækst og udvide vores markedstilstedeværelse.
Audientes hentede i sidste måned 1,7 mio. kroner gennem bl.a. en rettet emission, og vil den 21. november 2024 offentliggøre kvartalsrapport for tredje kvartal 2024.
No comments! Be the first commenter?