PILA PHARMA kunne i går annoncere en vigtig milepæl inden for sin forskning omkring stofklassen TRPV1 og dens funktion i hjerte-kar-sygdomme. Firmaet meldte ud at dets prækliniske studie i samarbejde med Uppsala Universitet påbeviste en mærkbar effekt.
Undersøgelsen, udført af professor Dick Wågsäters forskningsgruppe ved Uppsala Universitet i Sverige, har vist at PILA PHARMA’s TRPV1-antagonist, XEN-D0501, markant kan reducere væksten af abdominal aorta aneurismer (AAA) i en præklinisk model. AAA kan også defineres som en udposning på hovedpulsåren, hvor risikoen øges med alder. Der findes for nuværende ikke nogen farmaceutiske behandlinger. Resultaterne er et vigtigt skridt for selskabet der etablerer et præklinisk ’proof-of-concept’ i en ny stofskiftesygdom. Det er specielt vigtigt for denne innovative behandlingsmetode hvor stofklassen hidtil mest har været kendt for smerte behandling.
Forskningsprojektet undersøgte hypotesen om hvorvidt XEN-D0501 kan reducere den kroniske inflammation, der ifølge PILA PHARMA’s stifter Dorte X. Gram, er drivende for metabole sygdomme, herunder hjerte-kar-sygdomme, og deraf potentielt udvidelsen af aorta. Hvis dette lykkes i mennesker, kan det potentielt føre til forebyggelse af den alvorlige og ofte dødelige progression af AAA. Resultaterne fra den prækliniske undersøgelse var meget lovende og viste, at XEN-D0501 reducerede udvidelsen af aorta med over 50 % sammenlignet med placebo i mus, hvilket opfyldte målene for undersøgelsen. Bemærkelsesværdigt hæmmede behandlingen næsten fuldstændigt udviklingen af aneurismer i den testede model på mus.
Dette gennembrud understreger potentialet i hovedaktivet, lægemiddelskandidaten XEN-D0501 som en potentielt transformativ behandling mod metabole sygdomme som f.eks. hjerte-kar-sygdomme.
Yderligere studier er planlagt for at bekræfte disse resultater, og de forventes offentliggjort i et videnskabeligt tidsskrift. PILA PHARMA’s fremskridt understreger selskabets engagement i at udvikle innovative løsninger på alvorlige medicinske udfordringer. Principielt set anser firmaet enhver sygdom hvor inflammation er en komponent som interessante.
I denne forbindelse udtaler selskabets administrerende direktør, Gustav H. Gram:
Det er virkelig glædeligt at se så gode resultater, som yderligere styrker argumentet for at behandle sygdomme med inflammatorisk baggrund ved hjælp af vores hovedkandidat, XEN-D0501, og dens fremragende profil. I vores arbejde med at etablere PILA PHARMA yderligere og udvikle vores pipeline af projekter omkring TRPV1 receptoren, er det af stor betydning at udforske og generere nye data på XEN-D0501’s effekt i forskellige stofskifte sygdomme.
Mens vi afventer en dato for videnskabelig rådgivning hos myndighederne omkring vores primære projekt, sikkerheds studiet i personer med fedme og diabetes, er det opmuntrende at bevise at vi kan gøre fremskridt og generere nye data for en ny hjerte-kar-sygdom. Resultaterne understøtter yderligere hypotesen om, at inflammation er den centrale faktor. Vores ambition er derfor naturligt nok at fortsætte med at generere data inden for stofskifte sygdomme og smerte, herunder også den sjældne sygdom erytromelalgi.
No comments! Be the first commenter?