Dataproces kunne i går meddele, at de har fået kommune nummer 49 tilknyttet selskabets SaaS-løsning MARS.
Der er tale om en større kommune på Sjælland, som ved at anvende MARS får en platform, der bidrager til at skabe overblik over alle kommunaløkonomiske betalinger og refusioner samtidig med, at platformen effektiviserer den digitale administration og understøtter et korrekt datafundament for kommunen.
Det er den tredje kommune, som Dataproces har landet en aftale med i det nye kalenderår omhandlende MARS platformen, mens der også er solgt dataanalyser til en jysk top-10 kommune og en større kommune på Fyn, mens en kommune på Sjælland har udvidet med modulerne MARC helbredstillæg og MARC Afstemning.
Dermed har Dataproces fået en travl start på året med hele seks nye annoncerede aftaler og en nyligt opnået milepæl, hvor 50% af landets kommuner nu er dækket ind på selskabets MARS platform.
Dataproces havde gennem 2024 ligeledes et godt løbende ordreindtag, der bød på hele to opjusteringer i kalenderåret, der dog fordeler sig på to forskellige regnskabsår for selskabet. Den seneste opjustering var for regnskabsåret 2024/25, og blev præsenteret den 16. oktober 2024, mens den blev fastholdt den 12. december 2024, hvor selskabet præsenterede deres halvårsrapport for første halvår af regnskabsåret.
Guidance på omsætning blev opjusteret til DKK 35-40 mio. (tidligere DKK 33-38 mio.), på EBITDA til DKK 12-16 mio. (tidligere DKK 10-14 mio) og på EBIT til DKK 4-6 mio (tidligere DKK 2-4 mio). Guidance for væksten i Annual Recurring Revenue (ARR) blev fastholdt på de tidligere udmeldte 30-40% vækst i forhold til 2023/24, mens der i første halvår blev præsenteret en ARR-vækst på 49%.
No comments! Be the first commenter?