Siden d. 8. juni har handlen med SPENN Technology været suspenderet på den danske First North børs.
Som børsnoteret virksomhed på First North er der en række krav, som selskaberne skal leve op til. Herunder er der nogle kommunikative krav, som selskaberne skal sende videre til investorerne på den rette måde. Disse krav har nu gjort, at handlen med SPENN-aktien er suspenderet.
Læs også: Hvad er First North?
Årsagen til suspenderingen
SPENN Technology, som førhen hed NPInvestor, er i gang med at blive overtaget af norske Blockbonds. Der er altså ved at ske en stor væsentlig fundamental ændring i selskabets ejerkreds.
Ifm. denne transaktion har Nasdaq vurderet, at der ikke er angivet nok informationer til investorerne. Jens Glasø, som få måneder inden suspenderingen tiltrådte som CEO, og desuden også er founder og CEO for Blockbonds, udtalte ifm. suspendenringen:
In light of the ongoing approval process, where SPENN Technology A/S and Blockbonds AS are in the process of a reverse take-over, which is subject to Nasdaq’s approval, Nasdaq has decided to suspend the SPENN Technology A/S share from trading. This may install uncertainty in some shareholders. However, we think it is a decision which will contribute to a good and controlled approval process
Her udtaler selskabets CEO, at det kan skabe usikkerhed for investorerne, men på den anden side vil sikre en bedre godkendelsesproces. Det er netop derfor, at Nasdaq går ind og suspenderer handlen, for at hjælpe investorerne.
Kritik af værdiansættelse
Chefredaktør på Økonomisk Ugebrev, Morten W. Langer, har ifm. transaktionen været ude at kritisere værdiansættelsen. Netop værdiansættelse spiller en væsentlig rolle, da de manglende informationer gør det sværere for investorerne at vurdere værdien.
Morten W. Langer er dog ikke i tvivl:
Økonomisk Ugebrevs vurdering er, at Spenn-aktien med de nævnte usikkerheder bør handles til højst 8 øre per aktie, svarende til en samlet børsværdi på 200 mio. kr. Det er muligt, at selskabet kommer med et godt regnskab for 2020, og at to registrerede kapitaltilførsler i 2021 kan have positiv effekt. Vi ser i bedste fald en aktiepris på 20 øre, hvis tingene falder i hak. Det svarer til et kursfald på over 90 pct., når aktien altså kan handles igen.
Kritikken går på, at værdien af selskabet er alt for høj, hvilket både gælder fundamentale nøgletal og usikkerheden omkring oplysninger til markedet. Læs indlægget her.
Hvornår kan aktien handles igen?
Jens Glasø har udtalt, at godkendelsesprocessen forventeligt vil være afsluttet i Q3 2021, hvorefter aktien sandsynligvis vil blive optaget til handel igen. Forinden suspenderingen var aktien præget af hype, og derfor kan et større kursfald vente.
Knap en måned før suspenderingen skiftede SPENN Technology Certified Advisor, som nu er Baker Tilly Corporate Finance. Deres opgave er først og fremmest at sikre, at virksomheden lever op til kravene på First North. Dette har altså ikke været tilfældet ifm. transaktionen mellem SPENN og Blockbonds. Derfor har de sandsynligvis haft travlt det seneste stykke tid med at udforme korrekt informativt materiale, som kan gennemføre transaktionen i overensstemmelse med reglerne. Læs mere om Certified Advisors her.
Opdatering d. 5. oktober
D. 5. oktober 2021 udsendte SPENN Technology en opdatering ift. suspenderingen på børsen. Selskabet havde forinden opdateringen meddelt, at de forventede at godkendelsesprocessen ville være afsluttet i tredje kvartal. Dog hedder måneden nu oktober, og processen er dermed fortsat ind i fjerde kvartal. Selskabets CEO, Jens Glasø virker dog positiv, og udtaler:
We are in a continuous and productive dialogue with Nasdaq in these final stages of the approval process. Nasdaq is well informed about recent positive developments of SPENN Technology, and we hope to be approved and open for trade in the near future.
Handlen fortsatte d. 4. november
SPENN meddelte d. 28. oktober, at handles med SPENN-aktierne ville fortsætte d. 4. november 2021. Her udtalte selskabets CEO, Jens Glasø:
We have worked closely with Nasdaq in a positive and constructive process which is now finalized.
Læs meddelelsen her, hvor de meddeler, at aktierne igen kan handles.
No comments! Be the first commenter?